En ny lever reddede Liam som toårig – nu venter han igen
Transplantationen reddede hans liv
Liam var omkring et år gammel, da han fik konstateret hepatoblastom, en aggressiv form for kræft i leveren. Han gennemgik fem måneders kemoterapi, men da lægerne forsøgte at fjerne tumoren, viste det sig, at det ikke kunne lade sig gøre. En levertransplantation blev derfor hans eneste mulighed for at overleve.
På sin toårs fødselsdag fik Liam en ny lever.
”Han havde ikke været her i dag uden transplantationen. Den gav ham muligheden for at blive så gammel, som han er nu,” fortæller hans mor, Maria.
Tiden efter transplantationen blev dog mere krævende, end familien havde forestillet sig. Liam lå en måned på intensivafdelingen og skulle igennem et langt genoptræningsforløb. De første år var også præget af indlæggelser og infektioner.
”Vi havde fået en oplevelse af, at når først han var blevet transplanteret, så blev alt godt. Og Liam blev rask, men vi var ikke forberedt på alle de indlæggelser og infektioner, der også fulgte med.”
Efterhånden blev der længere mellem indlæggelserne. I flere år fyldte primært kontrollerne på hospitalet, mens Liam kunne gå i skole, spille fodbold og være sammen med sine venner.
Nu er Liam på venteliste igen
Siden sommeren 2023 er det gået tilbage. Liams galdeveje fungerer ikke, som de skal, og arvæv og gentagne infektioner har efterhånden påvirket leveren så meget, at han har brug for endnu en transplantation.
”Han har haft rigtig mange gode år med den lever, han fik som toårig. Men de sidste to år er det gået ned ad bakke,” fortæller Maria.
Denne gang oplever hun ventetiden meget anderledes. Da Liam ventede på sin første lever, var han så lille, at han ikke forstod situationen.
”Nu forstår Liam det hele. Han vil helst bare være som alle andre og ikke skille sig ud. Men han har meget kvalme, er træt hele tiden og har svært ved at koncentrere sig.”
Liam har ikke været i skole siden november 2025, og han har også måttet opgive fodbolden, som han ellers holdt fast i så længe som muligt.
”Alle de andre drenge løb til sidst fra ham på fodboldbanen. Det gør også noget ved en, når man har den alder.”
Ventetiden sætter rammerne
Liam har nu ventet omkring halvandet år på en ny lever. Denne gang er det sværere at finde et organ, der passer til ham. Blandt andet betyder antistoffer, at ikke alle donorlevere er et egnet match.
Familien ved ikke, hvor længe ventetiden bliver, samtidig med at Liam får det dårligere.
”Lægerne er optimistiske og tror på, at der kommer en lever. Men tanken om, at der måske kan gå lang tid endnu, er svær at holde ud, når han har det, som han har det.”
Ventelisten sætter også konkrete rammer for Liams teenageliv. Da hans klasse skulle til Hansa-Park i Tyskland på blå mandag, kunne han ikke tage med, mens han stod aktivt på ventelisten.
”Vi kunne have valgt, at han blev taget af ventelisten den ene dag. Men det turde vi ikke. Tænk, hvis leveren skulle komme lige præcis den dag.”
Også Liams storesøster og lillebror mærker usikkerheden. De har brug for hele tiden at vide, hvor Liam og deres forældre er, når han er til kontrol eller bliver indlagt.
”Vi lever vores liv så godt, vi kan, og prøver at være en almindelig familie med tre børn. Men hele tiden ligger det i baghovedet, at vores liv kan ændre sig i løbet af ti sekunder.”
Et ja til organdonation kan få stor betydning
Maria ved fra Liams første transplantation, hvilken forskel organdonation kan gøre. Samtidig er hun bevidst om, at familiens håb om en ny lever til Liam hænger sammen med, at et andet menneske dør, og at en donor har taget stilling til organdonation, eller at pårørende træffer en svær beslutning.
”Vi ved, hvad et ja til organdonation kan betyde for et andet menneske og en hel familie. Derfor synes jeg, det er så vigtigt, at man tager snakken og tager stilling, mens man har mulighed for det.”