Hvem kan donere organer efter cirkulatorisk død?

Her kan du få overblik over, hvem der kan donere organer efter cirkulatorisk død, og hvordan hele forløbet foregår fra donor til modtagerne af organerne.

Forløbet er beskrevet ud fra en 57-årig mand, Poul, som er et klassisk eksempel på den type af patienter, som vil komme i betragtning som organdonor efter cirkulatorisk død. Poul er sammen med sin kone, Lene, da han falder om.

 

Klik på + i de blå felter, hvis du vil vide mere om, hvad der sker i Pouls krop og inde på hospitalet. 

ikon af et ansigt

Poul falder om

Det er lørdag formiddag og Lene og Poul er ude at handle i et storcenter. Pludselig bliver Poul dårlig og falder om. Han har mistet bevidstheden, og det går op for Lene, at han ikke trækker vejret. Poul har hjertestop.

 

Folk kommer til, og en kvinde starter med at give hjertemassage. Der bliver ringet 112, og de giver besked om, at én skal hente en hjertestarter. Hjertestarteren bliver hentet og sat på Poul, og den støder hans hjerte. Hjertet går ikke i gang, og de fortsætter i stedet med hjertemassage.

Da ambulancen ankommer, overtager redderne behandlingen. De giver Poul ilt, medicin og fortsætter hjertemassagen. Efter nogen tid går Pouls hjerte i gang igen, og han trækker vejret, men med besvær. Han er stadigvæk bevidstløs. Poul kommer i ambulancen og bliver kørt til hospitalet.

Ikon af en ambulance

Poul bliver indlagt på intensiv


På hospitalet undersøger lægerne, hvorfor Poul fik hjertestop. En scanning viser, at Pouls hjerte ikke fejler noget, men at hjertestoppet er udløst af en stor hjerneblødning.

Poul bliver indlagt på hospitalets intensivafdeling. Her gør lægerne alt hvad de kan for at behandle Poul, så han kan overleve. De giver ham medicin og lægger ham i respirator, fordi han har svært ved at trække vejret. Lene kan være hos Poul lige så meget, som hun ønsker det.

Ikon af en patient i en hospitalsseng

Ingen mulig behandling

Efter et par dage hvor lægerne har forsøgt at redde Pouls liv, viser undersøgelser, at behandlingen ikke virker. Det er altså ikke længere muligt at helbrede Poul hverken med medicin eller operation. Poul er nu kun i live, fordi han er i respirator, som hjælper ham med at trække vejret, og fordi han får medicin, som hjælper hans hjerte til at slå.

Først når det er tydeligt, at Poul ikke kommer til at overleve, uanset den behandling han får på hospitalet, forholder lægerne sig til, om han eventuelt kan blive organdonor.

Når lægerne skal vurdere det, skal de undersøge, om Poul har taget stilling til organdonation. Derudover skal de undersøge, om Pouls organer umiddelbart er egnede til donation. Mens de gør det forbliver Poul i respirator og får medicin, som hjælper hjertet til at slå.

Poul kan og vil donere sine organer

På hospitalet tager de læger og sygeplejersker, som behandler Poul en samtale med Lene om organdonation. Inden da har lægerne undersøgt, om Poul har registreret sin holdning til organdonation. Det har han ikke. Til samtalen fortæller Lene, at de har talt om organdonation derhjemme, og hun ved, at Poul ønskede at donere sine organer efter sin død, hvis det blev en mulighed.

Ikon af et hjerte i en hånd

Undersøgelser viser, at Pouls organer, undtagen hjertet, er egnede til donation.

 

Lægerne skal nu vurdere, om de forventer, at Poul kan konstateres hjernedød. Placeringen af Pouls hjerneblødning gør, at lægerne vurderer, at de på trods af den dødelige skade i hjernen ikke kan konstatere at hele hjernen er død, som det er lovpligtigt ved konstateringen af hjernedød. Det ændrer ikke på, at der ikke er udsigt til bedring eller helbredelse. Ingen behandling vil kunne ændre på det, uanset hvad lægerne gør.

Donation efter cirkulatorisk død bliver derfor en mulighed.  

På hospitalet gør lægerne og sygeplejerskerne meget ud af, at der er tid og plads til, at Lene kan tage den afsked med Poul, som hun ønsker. Der er også tid til at flere familiemedlemmer og nære venner kan komme og tage afsked og støtte Lene. Lene aftaler derefter med lægerne og sygeplejerskerne, hvornår de skal stoppe den behandling, der hjælper Poul med at trække vejret og støtter hjertet i at slå, og hvem, der skal være til stede, når det sker.

Ikon af tre personer

Poul dør

 

Da Lene og familien er samlet om sengen, tages Poul ud af respiratoren og medicinen stoppes. Poul er stadig ikke ved bevidsthed og har ikke været det, siden han faldt om i storcentret. Han ligger i sengen, og det ser ud som om, han sover.

Lene sidder ved siden af Poul og holder ham i hånden. Hun ser sammen med læger og sygeplejersker, at der bliver længere og længere imellem Poul trækker vejret. Efter en tid stopper Pouls hjerte med at slå og vejrtrækningen ophører helt.

Ikon af et lys

Lægerne observerer herefter Poul i fem minutter, inden de kan konstatere ham død. I de fem minutter sidder Lene og familien ved siden af Poul. Når døden er konstateret, kan Poul køres til operationsgangen, hvor de organer, der blev vurderet egnet til transplantation, kan udtages.

 

Efter operationen kan Lene tage afsked med Poul igen. Ud over et plaster på brystkassen og maven kan det ikke ses, at han har fået opereret organerne ud. Lene kan nu planlægge begravelsen eller bisættelsen, som hun ønsker.