Når du har mistet

Når man mister en nærtstående, kan sorgen vise sig på mange forskellige måder. Nogle har brug for at tale om det, der er sket, mens andre har brug for tid og ro.

Når organdonation har været en del af afskeden, kan der opstå særlige tanker og spørgsmål. Det kan handle om beslutningen om donation, afskeden eller det, der skete på hospitalet. For nogle kan det også have betydning at vide, at donationen har hjulpet andre.

 

Her finder du viden om sorg, fortællinger fra andre pårørende og information om, hvor du kan få hjælp og støtte.

 

Sorg efter et pludseligt dødsfald

Sorg er en naturlig reaktion på at miste, men den kan opleves forskelligt og ændre sig over tid.

I filmen fortæller psykolog Louise Skriver Jønsson om sorg, og hvordan den kan komme til udtryk i forskellige perioder efter et dødsfald.

 

Andre pårørende fortæller

Det kan være rart at høre om andres oplevelser, når man selv har mistet. Her fortæller tre pårørende om at miste en nærtstående, om organdonation og om de tanker og følelser, der har taget med sig.

Francisca og Frederik
Francisca og Frederik

Frederik

“Det var en lettelse. For jeg vidste, at det ikke var min beslutning”
Da Francisca døde efter en hjerneblødning, blev hendes beslutning om organdonation en støtte for Frederik og familien.
Læs hele historien om Frederik
Billede af Per Clausen, der var kæreste med Birgitte, der blev organdonor
Billede af Per Clausen, der var kæreste med Birgitte, der blev organdonor

Per Clausen

Samlever med Birgitte, der blev organdonor
“Hver sommer indsender jeg et musikønske til P4. Det er min hilsen til Birgitte. Men også til de fire mennesker, der reddede livet med Birgittes organer.”
Læs hele historien om Per Clausen

Lene

“Emil havde altid hjulpet andre. Så selvfølgelig skulle han også hjælpe, hvis han kunne.”
For Lene handler donationen ikke om, at Emil lever videre i andre, men om at han kunne give andre en mulighed, han ikke selv fik.
Læs hele historien om Lene

Hjælp og støtte, når du har mistet

Når du har mistet en nærtstående, kan der være brug for både støtte i sorgen og hjælp til de mange praktiske spørgsmål, der følger med et dødsfald.

Her har vi samlet links til rådgivning, sorgtilbud og information, der kan hjælpe dig videre.

Spørgsmål efter donationen?

Efter et forløb med organdonation kan der opstå spørgsmål om det, der skete på hospitalet, eller om hvad der efterfølgende er sket med de donerede organer.

Du har mulighed for at få en opfølgende samtale med hospitalet, hvor du kan tale forløbet igennem og få svar på dine spørgsmål.

Læs mere om tiden efter donationen

Personlige historier

Organdonation og transplantation berører mange mennesker. Læs fortællinger fra nogle af dem, har haft organdonation tæt inde på livet.
Camilla Larsen
Camilla Larsen

Camilla Larsen

Donationsansvarlig sygeplejerske
En donationsansvarlig sygeplejerske fortæller om at være der, hvor livet slutter – og omsorg og faglighed skal gå hånd i hånd.
Læs hele historien om Camilla Larsen
Billede af Per Clausen, der var kæreste med Birgitte, der blev organdonor
Billede af Per Clausen, der var kæreste med Birgitte, der blev organdonor

Per Clausen

Samlever med Birgitte, der blev organdonor
“Hver sommer indsender jeg et musikønske til P4. Det er min hilsen til Birgitte. Men også til de fire mennesker, der reddede livet med Birgittes organer.”
Læs hele historien om Per Clausen
Cathrine Villaume
Cathrine Villaume

Cathrine Villaume

Fik et nyt hjerte
Det var midt i dansktimen i gymnasiet, at jeg pludseligt fik det dårligt. Det viste sig, at jeg havde fået en blodprop, og at mit hjerte var for stort, kaldet dilateret kardiomyopati.
Læs hele historien om Cathrine Villaume