Organdonation kan give mening for pårørende

Vi gør alt for at redde patienter

Jeg har arbejdet i 20 år på Neurointensiv afdeling på Aalborg Universitetshospital. Når en patient bliver indlagt, gør vi alt for at patienten skal overleve sin sygdom eller skade i hjernen. Men hvis patientens skader er så omfattende, at det ikke kan lade sig gøre, så er vores fornemmeste opgave at hjælpe de pårørende på vej i den svære afsked. Her har jeg oplevet, at organdonation kan give mening for flere pårørende.

Jeg er også udrykningssygeplejerske. Det vil sige, at jeg tager ud til andre intensivafdelinger i regionen, hvis der er et donationsforløb. Her deltager jeg i samtalerne med de pårørende og hjælper personalet med at give den bedst mulige pleje og behandling til den døende for at bevare organerne til transplantation. 

En trøst i sorgen

Jeg oplever, at nogle familier føler, at organdonation er meget meningsfyldt i en –for dem - ellers meget meningsløs situation. De finder en smule trøst i, at 'de kan hjælpe andre'. Den trøst, de trods alt oplever, er med til at gøre mit arbejde meningsfyldt.

Jeg kan se, at i de familier, hvor den afdøde selv har taget stilling til organdonation, giver det familien ro og lov til at være i nuet, fordi de ikke er usikre på, om beslutningen om organdonation er den rigtige i forhold til den døende. Derimod følger de blot hans eller hendes vilje om at give livet videre til andre.

Et meningsfyldt arbejde

Selvom jeg har arbejdet på Neurointensiv i mange år, og har været involveret i mange donationsforløb, er der aldrig to forløb, der er ens. Det giver stor mening for mig at være med til at sikre, at de pårørende får mulighed for at tage den bedst mulige afsked med deres kære også selvom der skal være organdonation.