Susann mærkede forskellen med det samme

En hjerneforgiftning, som skyldes en svigtende lever, gjorde, at Susann ikke kunne være den mor, veninde og hustru, hun gerne vil være. Hendes historie viser, hvor stor en forskel en transplantation kan gøre – for Susann, hendes familie og hendes venner.

En uventet forværring

43-årige Susann fra Holstebro har levet med den sjældne, arvelige sygdom Morbus Osler hele sit liv. Lægerne havde sagt, at hun nok ville få brug for en levertransplantation – men ingen regnede med, at det ville ske så hurtigt.

I efteråret 2023 gik det pludseligt ned ad bakke. Susanns lever kunne ikke længere rense blodet for affaldsstoffer:

"Jeg var slet ikke mig selv. Jeg kunne ikke huske noget, jeg var ukoncentreret, mit hjerte var overbelastet og gjorde mig bare helt grundlæggende træt. Nogle gange kunne jeg nærmest ikke rumme min egen familie. Det var hårdt at skulle sige: ’Nu går jeg ind i soveværelset med hørebøffer på og burrer mig inde’.”

Et nyt liv på få måneder

I 2024 kom den 43-årige mor til to på ventelisten til en levertransplantation – og allerede efter 2,5 måneder kom opkaldet. Sammen med sin mand kørte hun over Storebæltsbroen til Rigshospitalet og chancen for et bedre liv med et nyt organ.

Operationen gik godt, og Susann kom hurtigt på benene:

"Jeg var overrasket over, hvor hurtigt det gik. Allerede efter halvanden uge var jeg oppe på cyklen. Og så skulle jeg gå på trapper – 32 etager op og ned."

Tryg under hele forløbet

Under hele forløbet oplevede Susann en enorm tryghed i mødet med sundhedspersonalet:

"De var så dygtige! Lige fra det første møde til selve transplantationen følte jeg, at de kendte mig. Jeg skulle aldrig forklare noget to gange – de vidste, hvem jeg var, og hvad jeg havde brug for. Det var fantastisk at opleve, hvor professionelle de var på transplantationsafdelingen på Rigshospitalet - og det samme oplever jeg i dag, når jeg går til tjek på hospitalet i Aarhus.”

Glimtet i øjnene er tilbage

Susann arbejdede tidligere som lægesekretær, og i dag er Susann i gang med sin genoptræning efter transplantationen – og hun har fået energien tilbage:

"Før havde jeg en lille pose energi om dagen, som jeg kunne fordele på en dag. Men nu kan jeg igen være den mor og veninde, jeg gerne vil være. Mine venner siger, at jeg har fået det der glimt i øjnene igen."