Signe fik en ny lever gennem forsøgsordning

En uventet besked

I foråret 2023 havde Signe voldsomme mavesmerter. Lægerne troede først, det var galdesten, men en scanning viste noget helt andet: kræft i tarmen, som havde spredt sig til leveren.

Lægerne fortalte Signe, at sygdommen ikke kunne helbredes. Hun kunne få behandling, men kun for at forlænge livet – ikke for at redde det.

“Jeg sad helt alene, da jeg fik beskeden. Vi troede jo ikke, det var noget alvorligt. Jeg havde sagt til min mor, at hun ikke behøvede komme – og to timer senere ringede jeg og sagde, at jeg havde kræft.”

Et håb opstår

Signe begyndte i kemobehandling og reagerede overraskende godt. Allerede efter den første omgang medicin var hendes lever begyndt at falde tilbage til normal størrelse. En læge fortalte hende om et særligt forsøgsprogram: Hvis sygdommen holdt sig i ro i et helt år, kunne hun måske få en ny lever.

“Jeg kunne ikke acceptere, at det skulle være slut. Jeg havde en stærk fornemmelse af, at jeg ikke skulle dø.”

Signe holdt fast i håbet, og efter et år kom hun på ventelisten til en ny lever. Hun fortsatte med sin kemobehandling, men efter noget tid begyndte medicinen at virke mindre godt. En scanning viste, at der var kommet nye tegn på sygdom.

“Det var som at få tæppet trukket væk under sig. Jeg kunne næsten ikke overskue tanken om at skulle starte forfra med en ny behandling,” fortæller Signe.

Opkaldet, der ændrede alt

Kun få dage senere ringede de fra hospitalet. Der var en lever til Signe. Inden hun blev hentet, fik hun mulighed for at sige farvel til sin otteårige søn – en kort stund, der betød meget.

Operationen gik heldigvis godt. Lægerne var i tvivl om nogle fund undervejs, men det viste sig ikke at være farligt. Signe fik den nye lever - og vågnede op uden kræft i kroppen.

“Min familie var glade og lettede. Jeg havde det mere blandet. Det var svært at forstå, at jeg havde fået et nyt organ, og at det kun kunne ske, fordi et andet menneske var død,” forklarer Signe. 

Vejen tilbage til hverdagen

Efter to uger kunne Signe tage hjem. Hun var træt og mærket af den lange behandling, men hendes krop tog godt imod den nye lever. Hun kom stille og roligt i gang med at gå rundt igen og begyndte at vende tilbage til en mere normal hverdag med sin søn.

I dag er Signe kræftfri. Hun går stadig til tjek og lever med nogle af de eftervirkninger, som den lange sygdomsperiode har efterladt. Men selve operationen og tiden efter er gået uden problemer.

En livslang taknemmelighed

Signe tænker ofte på den person, der valgte at sige ja til organdonation – og på hvad det har betydet for hendes liv.

“Jeg ved ingenting om min donor, men jeg tænker tit på personen og dennes familie. Det var deres ’ja’, der gjorde, at jeg lever i dag.”