En nyretransplantation ændrede alt for Ole

I årevis vidste Ole, at hans nyrefunktion var nedsat. Men det var først, da han nærmede sig de 60, at det begyndte at påvirke hans liv for alvor.

“Jeg passede stadig mit fuldtidsarbejde, men når jeg kom hjem, lå jeg bare på sofaen og kiggede op i loftet. Jeg kunne ikke noget. Jeg var helt udkørt.”

Trætheden var konstant, hukommelsen begyndte at svigte, og han havde svært ved at følge med i samtaler. Alligevel holdt han fast i sit arbejde som marketingschef – og i troen på, at det nok skulle gå.

Men på et tidspunkt var det ikke længere muligt at klare hverdagen. En ny nyre blev nødvendig.

To opkald og en ny chance

Efter at være kommet på venteliste til en nyretransplantation, gik der ikke længe, før Ole fik det første opkald – han var nummer to i rækken. Det blev ikke ham, der fik nyren den dag, men han husker ikke forløbet som et nederlag:

“Min kæreste Tove og jeg kørte til hospitalet med ro i maven. Hvis det ikke blev mig, blev det en anden, og det var jo godt. Det føltes som en generalprøve. Tove har været ved min side hele vejen, og jeg tror, det er hendes ro og støtte, der gjorde, at jeg kunne tage det hele så stille og afklaret.”

Kort tid efter kom et nyt opkald. Denne gang var det Oles tur.

“De sagde: ‘Ole, du er nummer ét i køen’. Jeg blev meget, meget glad – og samtidig helt stille. Jeg vidste, det her kom til at ændre alt.” 

Et nyt overskud

Transplantationen forløb uden komplikationer, og i tiden efter begyndte kræfterne langsomt at vende tilbage. Det tog nogle måneder, men i dag er Ole tilbage i fuldt vigør – både i arbejdslivet og hverdagen.

“Jeg føler mig 15 år yngre. Min familie og mine kolleger siger det samme: ‘Det er som at få den gamle Ole tilbage.’”

Han har fundet måder at være aktiv på, der passer til hans krop, og han oplever, at det mentale overskud er vendt tilbage sammen med energien.

Taknemmelighed og eftertanke

Transplantationen har haft enorm betydning for Ole – ikke bare fysisk, men også følelsesmæssigt.

“Udover at få mine børn, er det her det største, der er sket i mit liv. Jeg blev reddet på målstregen.”

Hvert år på årsdagen for sin transplantation tænder Ole et særligt lys.

“Det er mit eget lille ritual. Jeg sidder alene, gør mig nogle tanker og mærker taknemmeligheden, for at der er én, der har taget stilling til organdonation og givet mig muligheden for at leve videre.”