“Jeg har haft 27 ekstra år – det er ikke til at beskrive”

“Jeg har haft et godt liv. Jeg blev gift ung og fik mit første barn som 18-årig. Jeg har to børn, og i dag har jeg også mange børnebørn. Det er alfa omega at have en god familie, især når man bliver syg.”

Årene med sygdom

Jett var omkring 40 år, da hendes lever begyndte at svigte. Hun gik til kontroller i mange år, mens sygdommen langsomt udviklede sig.

“Det værste var kløen. Det føltes som om, der kravlede edderkopper og fluer på kroppen. Jeg var meget, meget gul, træt og havde det ikke godt.”

Som 60-årig i 1999 blev hun levertransplanteret. “Jeg var klar. Jeg vidste, det var det, der skulle til.”

En stor omvæltning – for hele familien

Ventetiden og transplantationen var ikke kun en stor belastning for Jett, men også for hendes familie.

“De var meget bange for, om det skulle lykkes. De sad oppe hele natten. Dengang var man isoleret i en hel måned bagefter. Det var en stor omgang for os alle sammen.”

Midt i det svære står én ting tydeligt for hende: “Det er så livsbekræftende, at nogen vil være donor. Det betyder alverden.”

Et nyt liv

Da Jett vågnede efter operationen, havde hun det svært.

“Jeg havde det rent ud sagt rigtig dårligt. Men det går også over.”

Langsomt begyndte hun at komme sig. Og forskellen var tydelig: “Jeg var ikke så træt længere. Det var en kæmpe forandring.”

Med tiden fik hun kræfterne tilbage – og et liv, hun ikke havde troet muligt.

“Jeg kunne være der for mine børn og mine børnebørn. Jeg har mange gode venner og har rejst. Jeg har haft et super liv bagefter.”

I dag ser hun frem til endnu et stort øjeblik: “Jeg skal snart være oldemor igen. Det havde jeg aldrig oplevet uden transplantationen.”

Et brev og en tak

Efter transplantationen skrev Jett et brev til donorens familie. “Jeg ville så gerne sige tak.”

Brevet blev afleveret via hospitalet og er anonymt. Det er op til donorens familie, om de ønsker at modtage det.

“Der er med garanti et tomrum hos dem. Men jeg tror, det kan betyde noget at vide, at det gør gavn. Midt i sorgen kan det måske hjælpe, at man har hjulpet andre.”

At leve videre – med taknemmelighed

Efter levertransplantationen har Jett oplevet senfølger og fysiske gener, som også har fyldt i hendes liv. På trods af det er hendes perspektiv klart:

“Jeg vælger at være taknemmelig. Jeg overlevede dengang og har haft et langt og godt liv.”

Og hendes budskab er enkelt: "Man kan give mange mennesker et værdigt liv. Jeg er taknemmelig hver eneste dag for den lever, jeg har fået.”