Et nyt hjerte gav Helga og Lars mulighed for et liv sammen
En bryllupsdag på hospitalet
På deres første bryllupsdag lå Helga på en hjerteafdeling i Berlin. Lars havde taget en rose med, som han satte i et vandglas ved hospitalssengen. Helga havde gennemgået en operation, der ikke havde haft den ønskede effekt. Hendes hjerte havde kun 25 procent af sin normale pumpekraft tilbage, og hun fik det stadig dårligere. Til sidst fik hun at vide, at en hjertetransplantation var hendes eneste mulighed for at overleve.
”Vi var lige blevet gift, og egentlig skulle vores liv jo til at begynde. I stedet lå jeg på hospitalet, og vi vidste ikke, hvad der skulle ske”, fortæller Helga.
For Lars fik organdonation pludselig en helt anden betydning.
”Jeg stod på sidelinjen og håbede på, at der var et andet menneske, som havde taget stilling til organdonation. Først dér forstod jeg for alvor, hvad organdonation betyder for dem, der venter på et organ.”
I december 2004 blev Helga så dårlig, at hun kom på en akut venteliste til et nyt hjerte. Allerede få dage senere var der et donorhjerte til hende.
”Det var som at blive genfødt og få mine kræfter tilbage. Jeg kunne mærke, at mit nye hjerte pumpede meget kraftigere end det gamle”, fortæller Helga.

Et aktivt liv med nye muligheder
Efter transplantationen flyttede Helga og Lars fra Tyskland til Danmark, hvor Helga fik mulighed for at arbejde som gymnasielærer. Siden har de levet et aktivt liv med arbejde, rejser, kor og mange fælles projekter.
De seneste år har de været blandt de drivende kræfter bag et bofællesskab med 16 tiny houses i Køge. Helga er forperson for fællesskabet, mens Lars er leder af byggegruppen.
”Jeg har fået et andet liv, end jeg ellers ville have fået. Vi har rejst, bygget vores eget hus og kastet os ud i en masse projekter. Jeg kan stadig rigtig meget, selvom der også er ting, hvor jeg mærker, at jeg er anderledes end andre på min alder.”
For Helga har transplantationen også ændret hendes syn på, hvad der er vigtigt i livet. I begyndelsen følte hun, at hun skulle leve et fantastisk liv for at gøre sig fortjent til den gave, hun havde fået. Med årene har hun fundet en anden ro i taknemmeligheden.
”I dag handler det mere om, at jeg hver dag kan sige, at det har været en god dag. At jeg er glad og tilfreds og bruger min tid på noget, der betyder noget for mig”, forklarer Helga.
En samtale, der er værd at tage
Både Helga og Lars er frivillige i Dansk Center for Organdonation, hvor de fortæller om deres erfaringer med organdonation. Helga som hjertetransplanteret og Lars som ægtefælle.
”Jeg er så taknemmelig for, at nogen sagde ja, da det virkelig gjaldt. At man kan være med til at redde andre menneskers liv gennem organdonation, synes jeg er en meget smuk tanke,” siger Lars.
De opfordrer begge til at tage stilling til organdonation og tale med sine nærmeste om beslutningen.
”Det er vigtigt, at vi taler om organdonation, mens vi har mulighed for det, og ved, hvad hinanden ønsker. Så er vores nærmeste bedre rustet, hvis de en dag står i en svær situation,” siger Lars.
For Helga handler det også om at tale om, hvad der er vigtigt i livet.
”Vi skal tale om organdonation, men også om, hvad der betyder noget for os, og hvad der gør os glade. Livet kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Derfor skal vi huske at bruge det på det, der giver mening.”

