Et nyt hjerte gav Gisele livet tilbage

Gisele bor i Silkeborg med sin mand og fem børn. Hun kom til Danmark fra Elfenbenskysten for 18 år siden, og har arbejdet som social- og sundhedshjælper i mange år.
Efter den yngste datters fødsel begyndte problemerne med hjertet. Gisele husker, hvordan hun pludselig ikke kunne trække vejret og blev hentet med ambulance. Siden dengang har hun levet med sygdommen og med medicin og regelmæssige kontroller.

“Jeg var altid træt og havde svært ved at trække vejret. Nogle dage kunne jeg ikke støvsuge eller løfte en pose – hverken på arbejdet eller derhjemme.” 

Støttet hele vejen

Gisele holdt fast i sit arbejde, selv da det blev rigtig svært. Hendes leder og kolleger støttede hende, og hjemme hjalp familien med alt det, hun ikke længere kunne.

Til sidst kunne hjertet næsten ikke pumpe mere. Lægerne fortalte, at en transplantation var nødvendig. Det var ikke en nem beslutning, men hun sagde ja – med håbet om, at det kunne give hende et bedre liv.

“Min datter var stadig lille. Jeg var nødt til at få det bedre – for hende og for hele familien.” 

“Er du på arbejde?”

Allerede efter få måneder på ventelisten kom opkaldet. Gisele var på arbejde, da telefonen ringede.

“Jeg blev både glad og chokeret. Jeg sagde, at jeg lige skulle hjem fra arbejde og gøre mig klar – og lægen lød helt overrasket: ‘Er du stadig på arbejde? Du er sej!’”

Hun skyndte sig hjem, mens hendes mand gik i panik. Selv var hun mere rolig – klar til det, der ventede.

Operationen var kompliceret, og Gisele måtte opereres to gange på grund af blødninger. Hun var først ved bevidsthed igen et par dage senere, og alt føltes forvirrende. Men hjertet slog.

Trapper, støvsuger og taknemmelighed

I dag er Gisele tilbage i hverdagen. Hun kan igen gå på trapper, løfte poser og være en aktiv del af familielivet. Hun arbejder igen og er på vej tilbage på fuld tid. Medicinen har haft bivirkninger, men det vigtigste er, at hun har fået livet tilbage.

“Jeg føler mig stærkere. Jeg passer på mig selv, motionerer og er taknemmelig hver dag.” 

“Jeg håber, de ved, hvor meget de har hjulpet mig”

Gisele tænker ofte på donoren, som hun har modtaget sit hjerte fra. Hun ved ikke, hvem det er, men hun håber, at familien kan finde en smule trøst i, hvor meget de har gjort for hende.

“Det gør også lidt ondt at tænke på, at en anden familie har mistet. Men det var deres ’ja’, der gav mig chancen for at leve videre.”

“Vi taler ikke så meget om organdonation der, hvor jeg kommer fra”

I Elfenbenskysten, hvor en del af Giseles familie bor, taler man ikke på samme måde om at tage stilling til organdonation.

“De kender godt til organtransplantation, men man tager ikke stilling som her. Jeg føler mig heldig over, at der er så mange i Danmark, der siger ja. Det betød, at jeg fik mulighed for at få et nyt hjerte, selvom lægerne sagde, at det godt kunne tage tid at finde det rigtige match.”

Giseles familiemedlemmer i Elfenbenskysten er glade for, at hun har fået hjælp – og at hun nu har det godt igen.