Brian donorede en nyre til sin ven
Min ven havde brug for en ny nyre
Mit navn er Brian Hegelund. Jeg er født i 1983 og jeg har doneret min ene nyre til en god ven. Min vens nyrer svigtede da han var 11-12 år gammel, og han fik dengang sin mors ene nyre som holdt knap 20 år. Desværre holdt den ikke længere, og han måtte tilbage i dialyse.
Da jeg selv var 23, tilbød jeg min ven min ene nyre. Herefter startede en lang, frustrerende, håbefuld og positiv proces, der mundede ud i en succesfuld nyretransplantation i januar 2008. Man når at komme hele følelsesregistret igennem i løbet af den periode, og det kan være meget svært at fastholde overblikket og håbet, mens man hopper fra blodprøver til samtale, tilbage til blodprøver, til psykologen, flere samtaler for forhåbentlig at nå til “Den Store Dag”.
Vi er begge på toppen
Både han og jeg er 110 procent på toppen i dag, og selvom vi selvfølgelig håbede på et godt resultat fra starten, havde vi ikke turde håbe på så godt et resultat.
Vil du vide mere
Dansk Center for Organdonation har tilknyttet en række frivillige med organdonation tæt inde på livet. De deler gerne deres historie med dig, på din skole, i din forening, i et interview eller på anden vis.