Det betød alt at få energien tilbage – både for mig og min familie

Martin tissede blod for første gang som 16-årig, men dengang blev han sendt hjem uden en forklaring. Det var først flere år senere, da han som 21-årig var i militæret, at han endelig fik stillet en diagnose og den rette behandling. I mange år derefter mærkede han ikke meget til sygdommen – men i 2025 blev han opsagt fra sit arbejde, da hans helbred ikke længere tillod ham at arbejde på fuld tid.

En nyretransplantation er nødvendig

Da Martin blev far igen fyldte trætheden mere og mere. Han sov 14 - 16 timer i døgnet, og i de vågne timer kæmpede han for at være til stede for sine børn, men det var hans kone, der bar det meste af hverdagen.
”Jeg kunne ikke være den far og mand, jeg gerne ville. Min kone var virkelig stærk og holdt sammen på det hele”, fortæller Martin.

Sygdommen var nu så fremskreden, at en transplantation ikke kunne vente længere. Martin var så heldig at både hans forældre, brødre og en god ven meldte sig som mulige donorer.
”Det har været meget rørende at opleve den opbakning. Jeg gik i dialyse med flere patienter, der havde ventet på en ny nyre i adskillige år. Jeg kendte min transplantationsdato, fordi lægerne vurderede, at min mor var egnet som donor.”

Tilbage til livet 

Nyretransplantationen betød, at Martin fik energien tilbage og kunne være der for sin familie igen. I dag er hans søn 1 år, og Martin har overtaget barslen. Det betyder meget for ham at få lov til at være hjemme og få tid sammen med sin lille søn – noget, der ikke ville have været muligt uden transplantationen.

”Jeg håber, at min transplanterede nyre holder i mange, mange år. Men hvis jeg en dag igen får brug for en ny nyre, vil jeg forsøge at komme på venteliste til en nyre fra en afdød donor. Jeg ved, at dem omkring mig ville stille op igen, men jeg vil gerne undgå, at andre skal gennemgå de komplikationer, som min mor havde. Heldigvis har hun det – ligesom mig – godt igen”, afslutter Martin.