Lovgivning og organisering
Man må udtage organer fra døde, når der er givet et udtrykkeligt tilsagn fra den døde eller de pårørende.
Hvis ingen har givet tilladelse, eller de pårørende trækker deres tilsagn tilbage, må organer ikke udtages.
Det er forbudt at handle med organer. Dette gælder både salg og køb af organer.
Loven
Læs mere i love og bekendtgørelser
Sundhedsloven:
- Sundhedsloven
- Kapitel 12 beskriver regler for samtykke til udtage organer til transplantation fra levende og afdøde og regler for, hvem der må foretage transplantation.
- Kapitel 54 beskriver dødens konstatering.
Samtykke:
- Vejledning om samtykke til transplantation fra afdøde personer og til transplantationsrelateret forskning
Vejledningen gælder for læger og andet involveret sundhedspersonale. Den indeholder en uddybning af lovkravene, herunder de forpligtelser, der påhviler lægerne i forbindelse med, at der skal foreligge samtykke til organdonation og et samtykke til transplantationsrelateret forskning på hjernedøde.
Konstatering af døden:
- Bekendtgørelse om dødens konstatering ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion
Beskriver regler for konstatering af hjernedød og hvilke læger, der skal udføre hjernedødsundersøgelserne.
Kvalitets- og sikkerhedskrav
- Lov om kvalitets og sikkerhedskrav ved håndtering af menneskelige organer til transplantation
Beskriver kvalitets- og sikkerheds for håndtering af organer til transplantation. Gælder for alle lande i EU så udveksling af organer med de øvrige lande i i EU sker efter samme høje sikkerhedskrav og letter udvekslingen af over organer over landegrænserne.
Den nationale organisering af organdonation
Sundhedsstyrelsen er den ansvarlige myndighed for organdonation. Dansk Center for Organdonation samarbejder med Sundhedsstyrelsen om indsatserne.
Organdonation
Dansk Center for Organdonation samarbejder med landets hospitaler om at sikre, at de, der kan og vil donere organer efter deres død, får mulighed for det.
Centret uddanner sundhedspersonale på de relevante afdelinger og arbejder målrettet med at afklare organisatoriske arbejdsgange og lignende, som kan være en hindring for, at organdonation bliver gennemført.
Ved alle donationsforløb i Danmark deltager en specialuddannet sygeplejerske fra et af landets universitetshospitaler. Sygeplejerskerne er en del af et nationalt korps, som rykker ud i den enkelte afdeling, når der er en mulig donor. Her giver sygeplejersken faglig støtte med sine særlige kompetencer og erfaring på området.
Organtransplantation
På intensivafdelingen behandler læger og sygeplejersker den døende patient i den sidste tid og undersøger, om patienten har et ønske om at donere organer efter sin død. De er fuldstændig adskilt fra de læger og sygeplejersker på landets tre transplantationscentre, som skal finde og behandle de patienter, som skal modtage organerne.
Organtransplantationen foretages på et af landets tre transplantationscentre på Rigshospitalet og på universitetshospitalerne i Aarhus og Odense.
Når der er en mulig donor på en intensivafdeling, ringer intensivafdelingen til en transplantationskoordinator på ét af de tre centre. Transplantationskoordinatoren kan slå op i Organdonorregistret og se, om patienten er registreret som organdonor. Det er også koordinatoren, som ringer og koordinerer med de transplantationslæger, der har patienter på venteliste til et nyt organ og organiserer donoroperationen.
Borgerrettet indsats
Sundhedsstyrelsen og Dansk Center for Organdonation arbejder sammen relevante patientforeninger om oplysningsindsatsen om organdonation rettet mod borgerne i Danmark.
Internationalt samarbejde
Danmark deltager i et internationalt samarbejde om organdonation med de andre nordiske lande gennem Scandiatransplant. Samarbejdet gør det muligt at udveksle organer, hvis en patient har et særligt akut behov, eller hvis der er organer, som ikke har en umiddelbar modtager i samme land.
