Hvem kan donere organer efter cirkulatorisk død?

Her kan du få overblik over, hvem der kan donere organer efter cirkulatorisk død, og hvordan hele forløbet foregår fra donor til modtagerne af organerne.

Forløbet er beskrevet ud fra en 57-årig mand, Poul, som er et klassisk eksempel på den type af patienter, som vil komme i betragtning som organdonor efter cirkulatorisk død. Poul er sammen med sin kone, Lene, da han falder om.

Klik på + i de blå felter, hvis du vil vide mere om, hvad der sker i Pouls krop og inde på hospitalet.

Poul falder om

Det er lørdag formiddag og Lene og Poul er ude at handle i et storcenter. Pludselig bliver Poul dårlig og falder om. Han har mistet bevidstheden, og det går op for Lene, at han ikke trækker vejret. Poul har hjertestop.

Folk kommer til, og en kvinde starter med at give hjertemassage. Der bliver ringet 112, og de giver besked om, at én skal hente en hjertestarter. Hjertestarteren bliver hentet og sat på Poul, og den støder hans hjerte. Hjertet går ikke i gang, og de fortsætter i stedet med hjertemassage.

Da ambulancen ankommer, overtager redderne behandlingen. De giver Poul ilt, medicin og fortsætter hjertemassagen. Efter nogen tid går Pouls hjerte i gang igen, og han trækker vejret, men med besvær. Han er stadigvæk bevidstløs. Poul kommer i ambulancen og bliver kørt til hospitalet.

Poul bliver indlagt på intensiv

På hospitalet undersøger lægerne, hvorfor Poul fik hjertestop. En scanning viser, at Pouls hjerte ikke fejler noget, men at hjertestoppet er udløst af en stor hjerneblødning.

Hvorfor er Poul ikke ved bevidsthed

En hjerneblødning opstår, fordi der går hul på et blodkar i hjernen, og det danner en blodansamling. Der er ikke plads til blodansamlingen inde i hjernen, fordi kraniet ikke kan udvide sig, og derfor stiger trykket i hjernen. Når bevidstløshed kan optræde efter en stor hjerneblødning skyldes det, at hjernen ikke kan tåle det øgede tryk, som blodansamlingen har skabt.

Hvorfor kan en stor hjerneblødning udløse et hjertestop?

Hjernen kan ses som kroppens kontrolcenter, som styrer vigtige funktioner såsom hjertets rytme og vejtrækningen. Når hjernen påvirkes af en stor blødning, sker det nogle gange, at den ikke kan ikke sende beskeder ud til hjertet om, hvordan det skal slå, og et hjertestop kan opstå.
Hjertestop kan derfor godt opstå efter en stor hjerneblødning, men de fleste hjertestop kommer som følge af en blodprop i hjertet eller i de pulsårer, der ligger uden på hjertet. Et såkaldt hjerteanfald. Et hjertestop kan også opstå som følge af en forstyrrelse i hjertes almindelige rytme.

Poul bliver indlagt på hospitalets intensivafdeling. Her gør lægerne alt hvad de kan for at behandle Poul, så han kan overleve. De giver ham medicin og lægger ham i respirator, fordi han har svært ved at trække vejret. Lene kan være hos Poul lige så meget, som hun ønsker det.

Hvorfor har Poul svært ved at trække vejret?

Når man ikke er ved bevidsthed, kan det være svært at trække vejret selv. Det skyldes, at hjernen kan ses som kroppens kontrolcenter og livsvigtige funktioner såsom hjertets rytme og det at trække vejret styres herfra. Ved alvorlige tilstande, som eksempelvis en stor hjerneblødning, hvor det ser ud til at bevidstløsheden kommer til at vare et stykke tid, bliver der derfor lagt et rør ned i luftrøret. Via røret kan en respirator, som trækker vejret for personen, tilkobles.

Ingen mulig behandling

Efter et par dage hvor lægerne har forsøgt at redde Pouls liv, viser undersøgelser, at behandlingen ikke virker. Det er altså ikke længere muligt at helbrede Poul hverken med medicin eller operation. Poul er nu kun i live, fordi han er i respirator, som hjælper ham med at trække vejret, og fordi han får medicin, som hjælper hans hjerte til at slå.

Hvorfor stopper man den behandling, der holder Poul i live?

Efter en hjerneblødning kan der opstå en mindre eller større skade i hjernen. I langt de fleste tilfælde er det muligt for lægerne at behandle skaden, så patienten kan overleve. Nogle gange er den skade, der er opstået i hjernen dog så stor, at der ikke er udsigt til nogen former for bedring eller helbredelse. Når man stopper behandlingen skyldes det altså, at patienten er døende og ingen behandling vil kunne ændre på det, uanset hvad lægerne gør.

Først når det er tydeligt, at Poul ikke kommer til at overleve, uanset den behandling han får på hospitalet, forholder lægerne sig til, om han eventuelt kan blive organdonor.

Når lægerne skal vurdere det, skal de undersøge, om Poul har taget stilling til organdonation. Derudover skal de undersøge, om Pouls organer umiddelbart er egnede til donation. Mens de gør det forbliver Poul i respirator og får medicin, som hjælper hjertet til at slå.

Hvorfor kan Poul blive organdonor?

For at blive organdonor kræver det, at man er indlagt på en intensivafdeling, ligger i respirator og dør af en stor skade i hjernen. Skaden i hjernen kan for eksempel være som følge af en stor hjerneblødning, en blodprop i hjernen eller iltmangel til hjernen efter hjertestop eller efter en ulykke, hvor hjernen er blevet svært skadet. Derudover skal organerne være egnede til transplantation. Selvom man har en stor og dødelig skade i hjernen, og den døende også har haft hjertestop, har de andre organer som lever, nyrer eller lunger, ofte ikke taget skade. I dag er lægerne dygtige til at anvende organer, så alder, mange sygdomme og/eller livsstil ikke længere er en hindring for at blive organdonor.

Poul kan og vil donere sine organer

På hospitalet tager de læger og sygeplejersker, som behandler Poul en samtale med Lene om organdonation. Inden da har lægerne undersøgt, om Poul har registreret sin holdning til organdonation. Det har han ikke. Til samtalen fortæller Lene, at de har talt om organdonation derhjemme, og hun ved, at Poul ønskede at donere sine organer efter sin død, hvis det blev en mulighed.

Undersøgelser viser, at Pouls organer, undtagen hjertet, er egnede til donation.

Lægerne skal nu vurdere, om de forventer, at Poul kan konstateres hjernedød. Placeringen af Pouls hjerneblødning gør, at lægerne vurderer, at de på trods af den dødelige skade i hjernen ikke kan konstatere at hele hjernen er død, som det er lovpligtigt ved konstateringen af hjernedød. Det ændrer ikke på, at der ikke er udsigt til bedring eller helbredelse. Ingen behandling vil kunne ændre på det, uanset hvad lægerne gør.

Donation efter cirkulatorisk død bliver derfor en mulighed.

Hvorfor skal de vurdere om hjernedøden er mulig?

Ved donation efter cirkulatorisk død er der er en periode, hvor organerne ikke får ilt, fordi hjertet er stoppet med at slå, og der dermed ikke er cirkulation af blod rundt i kroppen. Organernes følsomhed over for iltmangel har en væsentlig betydning for, hvilke organer der kan anvendes fra den enkelte donor. Lunger og nyrer er mindre følsomme over for iltmangel end eksempelvis hjerte og lever.

Ved organdonation efter hjernedød slår hjertet helt frem til operationen, fordi den døde er tilkoblet en respirator. Det betyder, at organerne får ilt helt frem til de opereres ud

På hospitalet gør lægerne og sygeplejerskerne meget ud af, at der er tid og plads til, at Lene kan tage den afsked med Poul, som hun ønsker. Der er også tid til at flere familiemedlemmer og nære venner kan komme og tage afsked og støtte Lene. Lene aftaler derefter med lægerne og sygeplejerskerne, hvornår de skal stoppe den behandling, der hjælper Poul med at trække vejret og støtter hjertet i at slå, og hvem, der skal være til stede, når det sker.

Poul dør

Da Lene og familien er samlet om sengen, tages Poul ud af respiratoren og medicinen stoppes. Poul er stadig ikke ved bevidsthed og har ikke været det, siden han faldt om i storcentret. Han ligger i sengen, og det ser ud som om, han sover.

Lene sidder ved siden af Poul og holder ham i hånden. Hun ser sammen med læger og sygeplejersker, at der bliver længere og længere imellem Poul trækker vejret. Efter en tid stopper Pouls hjerte med at slå og vejrtrækningen ophører helt.

Lægerne observerer herefter Poul i fem minutter, inden de kan konstatere ham død. I de fem minutter sidder Lene og familien ved siden af Poul. Når døden er konstateret, kan Poul køres til operationsgangen, hvor de organer, der blev vurderet egnet til transplantation, kan udtages.

Efter operationen kan Lene tage afsked med Poul igen. Ud over et plaster på brystkassen og maven kan det ikke ses, at han har fået opereret organerne ud. Lene kan nu planlægge begravelsen eller bisættelsen, som hun ønsker.