Flere får mulighed for at donere organer efter deres død
Hvorfor indfører vi donation efter cirkulatorisk død?
Organdonationsområdet i Danmark skal styrkes, og det kan organdonation efter cirkulatorisk død (DCD) bidrage til. Indførelsen af DCD betyder, at flere alvorligt syge mennesker får mulighed for at blive transplanteret med et nyt organ, som kan redde deres liv. Samtidig kan man også efterkomme flere danskeres ønske om at donere organer efter deres død.
Hør også donationsansvarlig læge Preben Sørensen forklare, hvorfor vi indfører donation efter cirkulatorisk død, og hvilken betydning det kan få.
Forudsætninger for organdonation efter cirkulatorisk død
Uanset om der er tale om organdonation efter hjernedød eller efter 
cirkulatorisk død, er det en forudsætning, at man:
- Dør af en stor skade i hjernen
- Er i respirator
- Er indlagt på hospitalet på intensivafdelingen
Op til dødens konstatering har læger og sygeplejersker gjort alt, hvad de kan for at redde patientens liv, men trods behandlingen har det ikke været muligt, og patienten dør. Først herefter kan organdonation blive en mulighed.
Hvem kan blive organdonor efter cirkulatorisk død?
Patienter, som kan donere organer efter cirkulatorisk død, er patienter, som dør af svære skader i hjernen, mens de er indlagt på en intensivafdeling. Derudover skal de enten selv eller deres pårørende have udtrykt ønske om at donere organer efter deres død. Organerne skal også være egnede til transplantation.
57-årige Poul er en fiktiv person, som er et klassisk eksempel på en patient, der kan komme i betragtning til at donere organer efter cirkulatorisk død.
