Gå til indhold

Samtykke til organdonation

Hvor skal jeg registrere mig som organdonor? Kan jeg ændre holdning? Kan jeg sikre, at mine pårørende også bliver spurgt? Få svarene her.

Ja. Du kan altid ændre din registrering i Organdonorregistret ved logge ind med dit MitID på sundhed.dk. Du kan også indsende en ny blanket fra den røde donorfolder med posten.

 

Det er din seneste registrering, som gælder, hvis organdonation bliver en mulighed.

Organdonation er anonymt i Danmark, og de pårørende til afdøde kan derfor ikke få at vide, hvem modtagerne af organerne er. 

I det omfang det er muligt at indhente informationerne, kan de pårørende få at vide, hvilke organer, der blev transplanteret, og hvordan det er gået dem, der har modtaget organerne.

Danskerne har siden 1. juni 2021 kunnet downloade det gule sundhedskort som app til mobilen. Første gang man logger ind på det digitale sundhedskort, får man en pop-up besked, der opfordrer til at man registrerer sin holdning til organdonation i Organdonorregistreret.

 

Denne besked får man også, selvom man allerede er registreret i Organdonorregistret. Det er dog en rigtig god idé at gå ind og tjekke – og eventuelt opdatere – sin registrering, da registreringsmulighederne har ændret sig over år. Eksempelvis kan du i dag tilkendegive, om du ønsker, at give tilladelse til både organdonation og forskning, ligesom du kan tilkendegive, om organdonation forudsætter dine pårørendes accept.

Sådan tager du stilling

I Danmark kan du tage stilling til organdonation på tre lige, juridiske gyldige måder
Organdonorregistret

Organdonorregistret:

Login på sundhed.dk med dit NemId og eller udfyld og indsend blanketten i en donorfolder.

Donorkort

Donorkort:

På donorkort, som du skal bære på dig.

Fortæl dit valg til din familie

Mundtligt:

Mundligt til dine pårørende.

Fortæl din familie, hvad du ønsker, så de kan følge dine ønsker.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til organdonation, som ikke er besvaret her på siden, er du altid velkommen til sende en mail til: skejby.dco@rm.dk


Se også konktaktoplysninger på medarbejderne i Dansk Center for Organdonation.

Spørg Dansk Center for Organdonation