Samtykke til organdonation

Du kan tage stilling til organdonation på tre forskellige måder. Du kan:

• Registrere dig i Organdonorregistret ved at logge ind med dit MitID på sundhed.dk eller ved at udfylde og indsende den bagerste blanket i den røde donorfolder med posten.
• Udfylde et donorkort, som du skal bære på dig,
• Fortælle dit ønske til din familie.

Alle tre måder er lige juridisk gyldige, hvis organdonation bliver en mulighed.

Vi anbefaler, at du registrerer din holdning i Organdonorregistret og samtidig fortæller din familie om dine ønsker eller overvejelser.

Hvis du vil sige "ja" til at donere dine organer, har du to valgmuligheder i Organdonorregistret. Du kan vælge at give enten fuld eller begrænset tilladelse til transplantation:

Her giver du mulighed for at alle organer, tyndtarm, hud og hornhinder kan anvendes til transplantation efter døden.

Her giver du mulighed for, at de organer, som du har sat kryds ud for, kan anvendes til transplantation.

Hvis du siger ja til organdonation (fuld eller begrænset tilladelse), skal du krydse af, om du giver tilladelse til:

• organdonation og forskning i forbindelse med donationen, som har til hensigt at forbedre transplantationsresultater.

eller

• udelukkende til transplantation.

Pårørendes accept

Hvis du vælger at give tilladelse til organdonation, har du også mulighed for at krydse af, om din tilladelse skal være afhængig af dine pårørendes accept.

Ved ikke og forbud

I Organdonorregistret har du også mulighed for at registrere "ved ikke" og "forbud".

Læs mere om forskning og valgmulighederne i forbindelse med registrering.

Ønsker du at registrere et ja til organdonation i Organdonorregistret, skal du vælge, om du vil give tilladelse til:

• transplantation og forskning i forbindelse med organdonation

eller

• udelukkende til transplantation

Ved et ja til forskning i forbindelse med organdonation, vil dine organer stadig blive transplanteret til en patient på venteliste til et nyt organ. Forskningen vil bestå af undersøgelser, som skal give større viden om, hvordan modtagerne af organerne får det bedst mulige resultat og liv med det nye organ.

Uanset om du vælger at give tilladelse med eller uden forskning, har du også mulighed for at krydse af, at din tilladelse er forudsat dine pårørendes accept.

Ikke det samme som donation af krop til videnskab

At give samtykke til forskning i forbindelse med organdonation er ikke det samme som at donere hele sin krop til videnskaben, som er en ordning, der administreres af universiteterne.

Læs mere om forskning i forbindelse med organdonation

Hvis organdonation bliver en mulighed, bliver dine pårørende bedt om at tage stilling til organdonationen, hvis du ikke selv har tilkendegivet din holdning.

For nogle familier kan det være svært både at stå midt i en afsked med et familiemedlem og samtidig skulle forholde sig til organdonation. Derfor opfordrer vi alle til at tage stilling, imens de er i live.

I praksis siger langt de fleste familier ja til organdonation.

Vi ved fra flere undersøgelser, at hvis de pårørende siger nej til organdonation, så er det ofte ikke et nej til organdonation, men et nej til hele situationen – et nej til at miste sin far, mor, datter eller søn. Andre undersøgelser viser, at der er flere pårørende, der efterfølgende fortryder et 'nej' (27%) end et 'ja' (3%) til organdonation.

Hvis du har givet tilladelse til organdonation, og ikke sat kryds i rubrikken 'med pårørendes accept', bliver de pårørende ikke bedt om at tage stilling til organdonation. I dette tilfælde vil sundhedspersonalet informere de pårørende om dit ønske og det videre forløb frem mod og efter en eventuel organdonation.

De pårørende kan sige 'nej', hvis du har sat kryds i rubrikken 'med pårørendes accept'.

For voksne er det samlevende ægtefælle, samlever eller slægtninge i lige biologisk linje og søskende, som kan tage stilling til organdonation på vegne af en afdød. Hvis den afdøde ikke har ægtefælle, samlever, søskende eller børn, vil andre slægtninge være pårørende.

For børn under 18 år er det den eller de personer, som har forældremyndigheden, der skal træffe beslutningen. Særligt ved unge mellem 15 og 17 år gælder det, at den unge selv kan tage stilling og registrere sig i Organdonorregistret, men det er forældrene, der skal tage den endelige beslutning.

De pårørende bliver kun spurgt, når:

• Du krydser af i "Pårørendes accept". Hvis du selv har sagt ja til organdonation, men samtidig ønsker, at de pårørende har den endelige beslutning, skal du krydse af i rubrikken "Pårørendes accept".
• Hvis du har registreret et "ja" før 2001, bliver de pårørende spurgt, mens de samtidig informeres om, hvad dit ønske var. Hvis du har registreret dig før 2001 og ikke ønsker, at dine pårørende skal spørges, så skal du lave en ny registrering.
• Hvis du har registreret et "ja" før 1. juli 2019 bliver dine pårørende spurgt, om de vil give et supplerende samtykke til undersøgelser, i forbindelse med donationen, som skal bruges til forskning. De bliver dog ikke bedt om at forholde sig til, om du skal være organdonor, hvis du netop ikke har ønsket dine pårørendes accept i din registrering. Hvis du har registreret dig før 1. juli 2019 og ikke ønsker, at dine pårørende skal spørges, om der må foretages undersøgelser til forskning i forbindelse med donationen, så skal du lave en ny registrering.
• Hvis du er mellem 15 og 17 år og har registreret din beslutning i Organdonorregistret eller på et donorkort, bliver dine forældre informeret om din beslutning og skal give det endelige samtykke.