Islam og organdonation

Islamiske perspektiver, der taler for organdonation

At redde ét liv er som at redde hele menneskeheden.

Et vigtigt argument for organdonation er, at islam lægger stor vægt på at redde menneskeliv.

I Koranen står der, at den, der redder ét liv, er som den, der redder hele menneskeheden (Koranen 5:32). Det er et af de vigtigste argumenter for, at mange muslimske lærde ser organdonation som en god handling og en barmhjertighedsgerning.

Mange muslimske lærde vurderer derfor, at organdonation kan være tilladt, hvis bestemte vilkår er opfyldt. Det gælder blandt andet, at organerne først fjernes efter døden, og at donationen ikke forhindrer, at mennesket kan genopstå.

De fleste lærde afviser også argumentet om, at manglende organer forhindrer genopstandelsen. Koranen beskriver Gud som den, der kan give liv igen, selv til knogler, der er blevet til støv (Koranen 36:78-79). Derfor vil Gud kunne genskabe menneskets krop.

Islamiske perspektiver, der taler imod organdonation

Kroppen er skabt og betroet af Gud

I islam forstås kroppen som skabt af Gud og som noget, mennesket skal behandle med respekt.

Koranen beskriver mennesket som skabt i den bedste form (Koranen 95:4) og understreger, at menneskeliv er helligt (Koranen 6:151).

Nogle lærde er derfor helt imod organdonation og mener, at kroppen så vidt som muligt skal bevares hel, mens andre mener, at organer først må fjernes, når døden er fastslået ved hjertestop.