Konstatering af døden

Hvad er hjernedød? Hvordan kan lægerne med sikkerhed konstatere døden? Og hvordan er det egentlig med dødskriterierne? Få svarene her.

Hvornår og hvordan konstaterer man døden?

Hvornår?

Først når det viser sig, at ingen behandling virker, og det står klart, at patienten dør af sine skader, kan det blive relevant at undersøge, om afdøde selv har ønsket at blive organdonor.

Samtidig er det en forudsætning for organdonation, at afdøde er indlagt på en intensivafdeling, ligger i respirator og dør af en stor skade i hjernen.

Lægerne følger fastlagte procedurer og kriterier, som med sikkerhed kan fastslå, om patienten er død.

Organer bliver aldrig fjernet, før en patients død er blevet bekræftet ud fra de fastlagte kriterier og procedurer.

Hvordan?
Ifølge loven kan man erklære en patient død efter ét af disse to kriterier:

Ophør af al hjernefunktion
Det betyder, at der ikke længere kommer blod og ilt op til hjernen. Når hjernen er uden blod og ilt, så dør man og kan ikke bringes til live igen.
Uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed
Det betyder, at man holder op med at trække vejret og hjertet stopper.

Der er forskellige procedurer og undersøgelser, som lægerne skal følge, alt efter, hvilke kriterier man erklærer patienten død efter.

Læs mere om undersøgelser og procedurer

Hvad er dødskriterierne og hvad siger loven?

Ifølge loven kan man erklære en patient død efter ét af disse to kriterier:

1) Ophør af al hjernefunktion.

Det betyder, at der ikke længere kommer blod og ilt op til hjernen. Når hjernen er uden blod og ilt, så dør man og kan ikke bringes til live igen.

Dette kriterium omtales ofte som hjernedødskriteriet.

eller

2) Uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed.

Det betyder, at man holder op med at trække vejret og hjertet stopper med at slå.

Det er det kriterium, man bruger ved langt de fleste dødsfald, og som kaldes cirkulatorisk død. Det omtales af og til også som hjertedød, men hjertet dør ikke. Døden indtræder fordi blodcirkulationen er stoppet, og derfor er det mere rigtigt at kalde det cirkulatorisk død.

Der er forskellige procedurer og undersøgelser, som lægerne skal følge, alt efter, hvilke kriterier man erklærer patienten død efter.

Læs mere om konstatering af døden.

Er der kommet et nyt dødskriterium?

Hvad er hjernedød?

Hjernedød er, når hjernen endegyldigt er holdt op med at fungere, fordi en stor skade i hjernen har forhindret blod i at komme til hjernen.

Er man hjernedød, kan kroppens funktioner opretholdes midlertidigt. Ved hjælp af en respirator og medicin kan man sikre, at hjertet slår, og organernes funktion bevares

i en periode, så organdonation kan blive en mulighed.

Årsager til hjernedød

Hjernedøden indtræder som følge af en meget stor skade i hjernen. Skaden kan opstå ved fx en hjerneblødning, iltmangel til hjernen efter hjertestop eller efter en ulykke, hvor hjernen får store kvæstelser.

Læs mere om konstatering af døden

Hvad er cirkulatorisk død (nogle gange omtalt som hjertedød)?

Donation efter cirkulatorisk død praktiseres i 15 lande i Europa.

I 2023 udgav Sundhedsstyrelsen Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død, så der også kan doneres organer fra afdøde, som er konstateret cirkulatorisk døde.

Ved cirkulatorisk død holder blodet op med at cirkulere rundt i kroppen og op til hjernen. Cirkulationen stopper, fordi vejrtrækningen og hjertet stopper.

Det er den måde, som de fleste mennesker dør på: Man trækker ikke længere vejret, og hjertet holder op med at slå.

Det er dog kun under særlige omstændigheder, at donation efter cirkulatorisk død er en mulighed:

Man skal være indlagt på en intensivafdeling og ligge i respirator,
Man skal dø af sin store skade i hjernen,
Og der skal være et ja til organdonation fra afdøde selv eller afdødes pårørende.

Donation efter cirkulatorisk død praktiseres i mange lande, og blev også en mulighed i Danmark i efteråret 2023.

Læs mere om konstatering af døden

Kan jeg vågne op igen?

Nej, når man er erklæret død, kan man ikke vågne op igen.

Lægerne foretager undersøgelser, som er nøje tilrettelagt til at kunne vise, om døden er indtrådt.

Når alle undersøgelser viser, at man er død, kan man umuligt vågne op igen.

Læs mere om, hvordan organdonation foregår.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til organdonation, som ikke er besvaret her på siden, er du altid velkommen til sende en mail ooo@auh.rm.dk

Se også konktaktoplysninger på medarbejderne i Dansk Center for Organdonation.

Viden om organdonation

Få information om organdonation og læs personlige beretninger fra danskere, som har haft organdonation tæt inde på livet.

Læs mere