Kristendom og organdonation
Biblen blev skrevet længe inden organdonation var en mulighed. Der findes derfor ikke entydige svar på, om kristendommen er pro organdonation eller ej. Man er i stedet nødt til at fortolke teksterne og finde udsagn fra Gud.
Af samme grund har den danske folkekirke heller ikke en officiel holdning til organdonation. De præster og biskopper, der har ytret sig i offentligheden, har generelt argumenteret for organdonation som en central måde at udleve det kristne næstekærlighedsbud på.
Har jeg brug for mine organer i efterlivet?
Hospitalspræst ved Rigshospitalet Christian Busch stiller skarpt på kristendom og organdonation. Ligesom han fortæller om de spørgsmål og overvejelser, han oftest møder, når danskere skal forholde sig til, om de ønsker at donere deres organer eller ej.
Jehovas Vidner
Den kristne bevægelse, Jehovas Vidner, er ikke imod organdonation, men lader det være op til det enkelt vidne, om de vil give eller modtage et organ. Det skal blot ske uden brug af blodtransfusioner.
Se mere på Jehovas Vidners hjemmeside.
Tid til afsked
Organdonation foregår på en måde, så der er tid og mulighed for at tage afsked med afdøde. Det er ligeledes muligt at afholde begravelse som ved et hvert andet dødsfald.
Nogle pårørende vil gerne udføre et ritual, når deres familiemedlem er afgået ved døden. Ritualer er fastlagte handlinger, der knytter sig til højdepunkter og overgange i livet. Ritualer kan hjælpe os med at håndtere store livsbegivenheder, fordi de tilbyder en ramme, som alle kender og kan handle efter midt i en ny livssituation. Det kan eksempelvis være at tænde et lys ved afdødes seng, bede en bøn eller synge en salme, eventuelt sammen med en præst. Disse ritualer er også mulige at udføre, hvis afdøde skal donere sine organer.
