Testamenter

Når man taler om donation, kan man vælge både at donere sine organer for at redde liv og at donere sin krop til videnskaben. Her er, hvad du skal vide:

1. Organdonation

Hvis du vælger at registrere dig som organdonor, kan dine organer, som for eksempel hjerte, lunger eller lever, bruges til at redde og forbedre livet for alvorligt syge patienter. Organdonation har altid førsteprioritet. 

De pårørende kan tage afsked med afdøde, og bisættelse eller begravelse kan planlægges som ved ethvert andet dødsfald. Efter at organerne er udtaget, bliver den afdøde bragt til kapellet. Bortset fra et ar på brystkassen er der ikke synlige tegn på donationen.

Sådan registrerer du dig:
Hvis du ønsker at donore dine organer, skal du registre dig i Organdonorregisteret via sundhed.dk, fortælle det til dine nærmeste pårørende eller udfylde det røde donorkort og bære det på dig. 

2. Donation til videnskab

Er du over 18 år, kan du vælge at donere din krop til forskning. Læger og forskere kan bruge den til at blive klogere på menneskekroppen og forbedre fremtidige behandlinger. Brugen af kroppen kan tage tid, og derfor kan der gå fra nogle få dage til op til 2 år, før bisættelsen eller begravelsen kan finde sted.

Sådan registrerer du dig:
For at donere din krop til videnskaben skal du kontakte det universitetshospital, der ligger i din landsdel. De kan rådgive og informere dig om, hvordan du udfylder den nødvendige erklæring. 

• Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
• Syddansk Universitet, Institut for Molekylær Medicin-Campus
• Københavns Universitet, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin

Kan man vælge begge dele?

Ja, du kan registrere dig til både organdonation og donation til videnskaben. Hvis dine organer kan redde liv, vil de blive brugt først. Hvis organdonation ikke er en mulighed, vil kroppen blive doneret til forskning.

Har du spørgsmål?

Det er en vigtig beslutning, og vi er her for at hjælpe. Hvis du vil vide mere om, hvordan du registrerer dig, eller har spørgsmål om forskellene, så kontakt os gerne.

Du kan godt både sige nej til livsforlængende behandling og sige ja til organdonation.

Med et Behandlingstestamente sikrer du, at lægerne følger dine ønsker til behandling, hvis du ikke selv er i stand til at give besked. Hvis du ikke har registreret dine ønsker i Behandlingstestamentet, vil lægerne som udgangspunkt gøre, hvad de kan for at holde dig i live.

Læs mere om Behandlingstestamentet og registrér om du ønsker livsforlængende behandling.