Faglig afdækning af donorpotentialet på landets hospitaler

Dansk Center for Organdonation arbejder tæt sammen med Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet på dette område, som skal styrke anvendelse af donorpotentialet på sygehusene.

Målet er at afdække og indføre tiltag, der kan øge donorpotentialet - blandt andet ved at sikre, at organdonation bliver vurderet og realiseret i alle relevante tilfælde på hele sygehuset.

 

Nedenfor kan du se, hvilke aktiviteter, der er i gang. Og herefter har vi listet de aktiviteter, som også hører under dette hovedområde.

Faglig afdækning af donorpotentialet på hospitalerne

Kan vi finde og indføre tiltag, som kan være med til at øge donorpotentialet på landets sygehuse?

Det er hovedspørgsmålet, når Dansk Center for Organdonation i efteråret 2025 gennemfører en faglig afdækning af anvendelsen af donorpotentialet på sygehusene. 

 

DCO har det faglige ansvar for at planlægge og gennemføre afdækningen, som afsluttes med en rapport, som lister en række anbefalinger til initiativer.

 

Dansk Center for Organdonation:

  • Udformer og gennemfører afdækningen

  • Inddrager kliniske og kvalitetsfaglige eksperter

  • Leverer en samlet afrapportering med forslag til konkrete initiativer

  • Er løbende sparringspartner ved implementeringen af nye tiltag

 

Forstørrelsesglas

Aktører i dette initiativ: Hvem er involveret?

  • Sundhedsstyrelsen er overordnet tovholder og etablerer en Følgegruppe, der skal følge arbejdet med anbefalingerne.
  • Dansk Center for Organdonation (DCO) står for den faglige afdækning og bidrager herudover med input til øvrige initiativer, som du kan se længere nede. 
  • Danske Regioner er med i Følgegruppen og er med til at træffe beslutning om konkrete initiativer på sygehusene. 
  • Indenrigs- og Sundhedsministeriet er med i Følgegruppen og skal sammen med Danske Regioner beslutte, hvilke konkrete initiativer man vil gå igang med på sygehusene, når afdækningen er færdig. 

 

Følgegruppens sammensætning og møder vil vi lægge op her, når alle medlemmer er udpegede mm.

 

Du kan læse mere om øvrige aktiviteter for at styrke donorpotentialet her.