Ændring af samtykkemodellen

1. juni 2025 er samtykkemodellen for organdonation ændret. Alle danskere over 18 år er nu blevet tilmeldt Organdonorregisteret. Tilmeldingen er dog først gyldig, når du har bekræftet den.

Du skal fortsat tage aktivt stilling til organdonation 

Selvom alle borgere over 18 år fremover er omfattet af Organdonorregistret, skal man stadig selv tage aktivt stilling til organdonation og bekræfte sin registrering i registret – ellers bliver de pårørende spurgt om tilladelse, hvis organdonation bliver en mulighed.

 

Du kan bekræfte din stillingtagen til organdonation på sundhed.dk

Samtykkemodellen gælder fra 1. juni 2025

Op til ændringen af samtykkemodellen for organdonation er der foretaget nødvendige ændringer og tilpasninger af Organdonorregistret. Derudover er der gennemført en informationsindsats med fokus på den nye samtykkemodel.

Dette arbejde har bl.a. ligget hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsdatastyrelsen og Sundhed.dk.