Styrket anvendelse af donorpotentialet på sygehusene

Dansk Center for Organdonation arbejder tæt sammen med Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet på dette område, som skal styrke anvendelse af donorpotentialet på sygehusene.

Målet er at afdække og indføre tiltag, der kan øge donorpotentialet - blandt andet ved at sikre, at organdonation bliver vurderet og realiseret i alle relevante tilfælde på hele sygehuset.

 

Nedenfor kan du se, hvilke aktiviteter, der er i gang. Og herefter har vi listet de aktiviteter, som også hører under dette hovedområde.

Faglig afdækning af donorpotentialet på hospitalerne

Kan vi finde og indføre tiltag, som kan være med til at øge donorpotentialet på landets sygehuse?

Det er hovedspørgsmålet, når Dansk Center for Organdonation i efteråret 2025 gennemfører en faglig afdækning af anvendelsen af donorpotentialet på sygehusene. 

 

DCO har det faglige ansvar for at planlægge og gennemføre afdækningen, som afsluttes med en rapport, som lister en række anbefalinger til initiativer.

 

Dansk Center for Organdonation:

  • Udformer og gennemfører afdækningen

  • Inddrager kliniske og kvalitetsfaglige eksperter

  • Leverer en samlet afrapportering med forslag til konkrete initiativer

  • Er løbende sparringspartner ved implementeringen af nye tiltag

 

Forstørrelsesglas

Aktører i dette initiativ: Hvem er involveret?

  • Sundhedsstyrelsen er overordnet tovholder og etablerer en Følgegruppe, der skal følge arbejdet med anbefalingerne.
  • Dansk Center for Organdonation (DCO) står for den faglige afdækning og bidrager herudover med input til øvrige initiativer, som du kan se længere nede. 
  • Danske Regioner er med i Følgegruppen og er med til at træffe beslutning om konkrete initiativer på sygehusene. 
  • Indenrigs- og Sundhedsministeriet er med i Følgegruppen og skal sammen med Danske Regioner beslutte, hvilke konkrete initiativer man vil gå igang med på sygehusene, når afdækningen er færdig. 

 

Følgegruppens sammensætning og møder vil vi lægge op her, når alle medlemmer er udpegede mm.

Øvrige aktiviteter:

Ud over afdækningen er der beskrevet en række andre aktiviteter, som skal være med til at styrke anvendelsen af donorpotentialet. 

 

  • Beslutning om konkrete initiativer, herunder plan for implementering  på baggrund af afdækningen (Forventeligt i 2026). Umiddelbart efter Dansk Center for Organdonation har foretaget den faglige afdækning og givet anbefalinger til, hvordan man på sygehusene kunne styrke anvendelsen af donorpotentialet, skal det besluttes, hvordan man konkret vil arbejde med det på hospitalerne. Varetages af Indenrigs- og Sundhedsministeriet med inddragelse af Sundhedsstyrelsen og Dansk Center for Organdonation. 

 

  • Årlige møder mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner om status for fokus på organdonation i kvalitets- og udviklingsarbejde på sygehusene

 

  • Organdonation skal indtænkes i det eksisterende kvalitetsarbejde i sundhedsvæsnet - herunder ansøgning til LKT - Sundhedsstyrelsen er tovholder, Dansk Center for Organdonation og Danske Regioner inddrages.

 

  • Vurdering af organdonation som tema i uddannelser, fx specialuddannelser til sygeplejersker - Sundhedsstyrelsen er tovholder med Dansk Center for Organdonation som tæt sparringspartner.