Løbende status og opfølgning
Der skal løbende følges med i udviklingen på organdonationsområdet, og hvert år skal der være en kort status på de fire mål i handleplanen.
Fælles om at give livet tilbage - fire mål
I handleplanen 'Fælles om at give livet tilbage er der opsat fire konkrete mål, som der skal gives en årlig status på til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Du kan læse mere om de opstillede mål på siden Fire overordnede mål. Handleplanen er udgivet i juni 2024, og i planen er der medtaget nøgletal for organdonationsområdet til og med 2023. Dansk Center for Organdonation opdaterer siden med de nyeste nøgletal for organdonationsområdet, så udviklingen kan følges.
Eventuelle yderligere initiativer
Aftalepartierne bag handleplanen er enige om at igangsætte yderligere initiativer, hvis der ikke ses den forventede positive udvikling på de fire mål, som indgår i handleplanen.