En særlig eftermiddag for pårørende til organdonorer
Dansk Center for Organdonation afholder hvert år en særlig eftermiddag for pårørende til organdonorer.
Vi mindes donorerne og takker de pårørende
Dansk Center for Organdonation afholder hvert år et arrangement for pårørende til afdøde organdonorer. Arrangementet afholdes i Aarhus, men er for pårørende i hele landet. Formålet med dagen er at mindes donorerne og takke familierne for, at de traf eller støttede op om en vigtig beslutning i en vanskelig situation.
Der er også mulighed for at møde og dele synspunkter med andre pårørende, som har stået i en tilsvarende situation, og møde en person, som har modtaget et organ. Der deltager også personale som har viden og erfaring med organdonation, og som gerne svarer på spørgsmål.
Hvad siger tidligere deltagere om dagen?
Hør to tidligere deltagere på Dansk Center for Organdonations pårørendedag fortælle om deres oplevelse med at deltage i dagen.