2017
Etisk Råd
Organdonation - Det Etiske Råds udtalelse om formodet og informeret samtykke
I udtalelsen behandler Rådet spørgsmålet, om vi bør indføre formodet samtykke til organdonation, som betyder at alle borgere i udgangspunktet bliver betragtet som donorer.
Et stort flertal af Det Etiske Råds medlemmer anbefaler, at der også fremover skal gives samtykke til donation (informeret samtykke), før det kan komme på tale at transplantere organerne. Efter disse medlemmers opfattelse har man som menneske et retmæssigt ejerskab til sin krop, der forhindrer andre i at tilgå den eller benytte sig af den uden samtykke.
Et mindretal af Det Etiske Råds medlemmer anbefaler, at der indføres formodet samtykke til donation, fordi dette må forventes at føre til flere transplantationer, end tilfældet er i dag.