2022
Dansk Center for Organdonation

Formodet samtykke til organdonation (del 2)

En undersøgelse af, om samtykkemodellen påvirker borgernes holdning og stillingtagen til organdonation.

I Danmark har vi informeret samtykke til organdonation. I flere europæiske lande er samtykkemodellen formodet samtykke, også kaldet aktivt fravalg indført. Det diskuteres fra tid til anden, om formodet samtykke også skal indføres i Danmark som en vej til at skabe øget opmærksomhed på organdonation og dermed få flere til at tage stilling.

 

Rapporten belyser dette. Mere specifikt undersøges om samtykkemodellen har betydning for, i hvor høj grad befolkninger har kendskab til organdonation, og om flere registrerer sig ved formodet samtykke.

 

Rapporten belyser også befolkningens holdning og stillingtagen til organdonation under formodet samtykke. Herunder om modellen gør det nemmere eller sværere for nogle grupper af personer at tage stilling.

 

Rapporten skal læses i sammenhæng med den tidligere offentliggjorte rapport om formodet samtykke fra maj 2021, der konstaterer, at der ikke er entydig evidens for, at formodet samtykke giver flere organer til transplantation.  

 

Læs rapporten