Find inspiration til dit arrangement

Organdonationsdagen er en landsdækkende mærkedag, hvor frivillige, hospitalspersonale og patientforeninger går sammen om at skabe opmærksomhed om organdonation. Formålet er enkelt – men vigtigt: At flere tager stilling og taler om det. Her finder du idéer, materialer og støtte til at gøre netop det – lokalt, digitalt eller hvor du er.

Vil du være med til at sætte fokus på organdonation – men er i tvivl om hvordan?

Deltag i vores korte og uformelle onlinemøde, hvor vi gennemgår materialer og idéer til Organdonationsdagen 2025. Mødet er åbent for alle – hvad enten du har været med før eller overvejer det for første gang.

Mødet afholdes: Tirsdag den 26. august kl. 16.30 - 17.30 og du får:

  • Indblik i årets materialer og temaer
  • Eksempler på aktiviteter, der er nemme at gå til
  • Mulighed for at stille spørgsmål og høre andres erfaringer

Gå i dialog på gaden

Brug en time på at uddele den røde donorfolder
Du kan også lave en stand til en koncert, på gågaden eller et sportsarrangement i din by

Dialog på gaden om organdonation

Book et foredrag

Dansk Center for Organdonation har tilknyttet en række frivillige, der alle har organdonation tæt inde på livet. De holder gerne foredrag om organdonation og transplantation med afsæt i deres personlige historier.

 

Book foredrag

Quiz dine venner eller kolleger

Uddel en quiz om organdonation til fx venner eller kolleger. 
Quizzen bliver tilgængelig sidst på sommeren.  

Quiz om organdonation

Bag en kage

Gør opmærksom på dagen med en særlig Organdonationskage til fx kollegerne, klubben, foreningen, eller kunderne. Du kan downloade logoet og bruge det til bestilling af sukkerprint til kagen. 

Tag snakken logo (rød)

Tag snakken logo (hvid)

Kage med organdonationshjerte

Fortæl om organdonation

Er du en del af en organisation eller en forening, kan du fortælle om organdonation i nyhedsbrev, medlemsblad eller på hjemmeside.

Løb i byen

Motionsløb, marathon, cykelløb sammen med den lokale sportsforening. 

 

 

Løbere

Cykler med røde sæder

Skab synlighed i byen med sadelbetræk ved fx stationen, skoler, borgerservice eller supermarkeder.

Cykler med organdonor-sadelbetræk

Sæt en plakat op

På plakater og plancher kan du informere om tal og fakta om organdonation. Hæng plakater op på biblioteket, i din forening eller på din arbejdsplads. 

Der bliver plakater tilgængelige her på siden. 

Oplysningsmateriale om organdonation

Pynt din holdtime op

Tag donorfolderen med til din spinningtime og pynt cyklerne op.

Spinningcykel med donorfolder

Tegn for livet

Udskriv en tegnekonkurrence i børnehaven eller i skolen og udstil tegningerne i hospitalets forhal, den lokale idrætsforening eller bibliotek. 

Børn tegner ved et bord

Tænd et lys

Tænd levende lys i gaden eller oplys en kendt bygning.

Tændte stearinlys på fliser

Forslag til arrangementer på hospitaler 

Sygeplejersker og læger er også meget velkomne til at tage snakken om organdonation med borgerne. Derudover kan du også sætte fokus på organdonation i din afdeling eller på dit hospital. 

Sæt en stand op

En stand i dit lokale supermarked, sportshal eller aula kan sætte fokus på organdonation.

Stand med forskelligt oplysningsmateriale om organdonation

Lav et opslag eller en video til sociale medier

Du kan - evt. i samarbejde med kommunikationsafdelingen - lave et opsalg eller en video om organdonation til dit hospitals sociale medier. Det er en effektiv måde at nå ud til mange med budskabet om at 'Tage snakken'. 

Eksempel på opslag på SoMe

Tag ud af huset

Læger og sygeplejersker kan tage ud af huset og fortælle om organdonation på skoler, i foreninger eller på gaden.

En flok med røde organ-veste i gadebilledet

Inviter indenfor

Åben hospitalet for offentligheden og inviter ind på operationsstuen eller til dialyse. 

Læger og besøgende på hospitalsstue

Inviter hospitalspræsten

Inviter hospitalspræsten til at deltage i en temaeftermiddag, hvor temaet eventuelt kan være markering af døden eller afskeden. Hospitalspræsten kan give andre vinkler og andre betragtninger på arbejdet med pårørende.

Quiz dine kolleger

Uddel en quiz om organdonation til dine kolleger. Du kan evt. sætte en præmie på højkant. 
Vi har udarbejdet en 'Tip en 13'er' til henholdsvis intensiv- og akutafdelinger.

Quiz om organdonation

Undervis dine kolleger

Vi udarbejder undervisningsmaterialer, som er målrettet henholdsvis akut-, intensiv og neurologiske afdelinger. Du kan tage afsæt i undervisningsmaterialet og anvende det på fx en morgenkonference eller et personalemøde. Materialerne bliver tilgængelige i løbet af sommeren.  

To læger/sygeplejersker på hospital