Ny rapport: Anonymitet i organdonation – Et komplekst valg mellem privatliv og ønsket om kontakt
Vi har i Dansk Center for Organdonation undersøgt fordele og ulemper ved anonymitet. Spørgsmålet om anonymitet ligger op til nogle interessante overvejelser: Skal man stå til ansvar overfor donorens familie, når man har modtaget et nyt organ? Og hvis man har fået kontakt – kan man så føle sig ’forpligtet’ til at holde kontakten?
Den netop offentliggjorte Anonymitetsrapport belyser anonymitetens rolle i organdonation og transplantation i Danmark. Rapporten er baseret på interviews med både transplanterede og pårørende til afdøde donorer, og den undersøger de dilemmaer, der opstår, når anonymiteten skal opretholdes mellem donorens familie og modtageren af organerne.
Anonymitet i organdonation er et emne med mange nuancer
På den ene side beskytter anonymiteten både donorfamilien og modtageren fra potentielt svære følelser og forventninger. Som en af de transplanterede udtaler i rapporten:
“Jeg tror, det kan være svært at stoppe kontakten uden at virke utaknemmelig, de har jo givet mig et nyt liv.”
På den anden side kan pårørende føle et behov for at vide, at den afdødes donation har gjort en forskel. En mor til en afdød donor udtaler: "Det er jo rart at vide, at ens datters organer lever godt i et andet menneske, det er jo en del af hende".
Rapporten fremsætter en række anbefalinger: Blandt andet at styrke vejledningen til både transplanterede og pårørende om, hvilke informationer, de kan dele uden at bryde anonymiteten. Rapporten anbefaler også, at det bør undersøges, hvordan man i offentligt regi kan hjælpe med at lave en ramme for kontakt mellem donorpårørende og transplanterede, hvis der er ønske herom.