Thorkild Pedersen
Det var en slem forskrækkelse for mig, men mest for min kone, børn, familie og venner. Min søster havde også Alfa-1 og hun fik en ny lunge i 1997. Hun døde i september 2014.
Jeg skulle igennem et udredningsforløb på Rigshospitalet for at finde ud af, om jeg kunne komme i betragtning til en lever-transplantation. Jeg fik at vide, at jeg havde det for godt til at kunne få en ny lever. Jeg passede fortsat mit arbejde på fuld tid, men i september fik jeg det dårligere, og jeg måtte sygemelde mig. Nu kneb det med at gå lange ture med vores to langhårede gravhunde, men jeg gik ture med dem hver dag, og på intet tidspunkt ville jeg give op. Selvom jeg blev mere og mere træt.
I starten af december blev jeg indlagt med ammonium-forgiftning. Forgiftningen fra min lever var gået op i min hjerne. Det var uhyggeligt. Jeg kunne ikke huske noget. Alt var glemt. Det er den eneste gang i mit sygdomsforløb, hvor jeg var rigtig bange.
I januar 2016 blev jeg skrevet på venteliste til en ny lever. Jeg fik en ny lever i april 2016. Ni dage efter operationen var jeg ude at spise med min kone og den ene af vores sønner. Et helt nyt liv var startet. Jeg er igen begyndt at arbejde, kan gå lange ture, cykle og gå til idræt en gang om ugen. Min familie og jeg er dybt taknemlig for, at der var en, som havde taget stilling til organdonation. Jeg vil gøre alt for, at få så mange som muligt til at gøre det samme.