Per Baltzersen Knudsen
Jeg var igennem et rigtigt hårdt fysisk- og psykisk forløb før og efter operationen – troede jeg skulle dø snart.
De nye galdeveje var årsag til, at jeg begyndte at få pludselige infektioner i leveren, såjeg måtte indlægges rigtig mange gange – pludseligt- og kom til undersøgelser og fik foretaget flere forskellige indgreb på Rigshospitalet. Det endte til sidst med, at en læge i 2010 fortalte min kone og jeg, at jeg skulle have en ny lever for at overleve. Det var igen en chokerende og uoverskuelig besked at få. Jeg troede faktisk, at det var en dødsdom, jeg fik. Heldigvis fik jeg svar på de mange spørgsmål jeg og min familie havde omkring levertransplantation og livet med et nyt organ.Jeg sagde ja til transplantation, men skulle nu gennemgå en række undersøgelser, før lægerne endelig kunne konkludere, at jeg kunne klare en transplantation. Det kunne jeg heldigvis.
Den dag glemmer jeg aldrig
Efter kun tre uger på venteliste fik jeg en ny lever i 2011. Jeg blev ringet op kl. 6.10. En Falck-bil hentede mig en halv time senere. Kl. 12 skulle jeg egentlig have været fotograferet med Burhan G til en annonce for Kræftens Bekæmpelse, men på det tidspunkt lå jeg nu i narkose på Rigshospitalet. Ca. 8 timer senere havde jeg fået et andet menneskes organ opereret ind i min krop udført af imponerende dygtige læger o.a. Et organ doneret fra et menneske, der var død. Det medførte mange tanker før og efter – bl.a. store følelser af en kæmpe taknemmelighed over for donor og donors familie og alt personalet på Rigshospitalet. Jeg var indlagt i fem uger og kom rimeligt godt igennem transplantationen. Heldigvis havde jeg det rigtig godt og var i god form forinden.
Siden har jeg generelt haft det godt med det nye organ, selvom jeg igen er blevet ramt af kræft og været igennem behandlinger. Jeg har i perioder forskellige symptomer – nogle er senfølger fra de operationer/behandlinger, jeg har gennemgået – og/eller bivirkninger fra den immunnedsættende medicin, jeg får dagligt, så min lever ikke afstødes. Jeg går til regelmæssige kontrolundersøgelser- og samtaler på Rigshospitalets leverambulatorium og på to kræftafdelinger. Lægerne følger mig tæt, hvilket er betryggende.
Nye værdier i mit liv
Mit liv blev væltet omkuld med operationen i 2008. Dengang var mit job en meget stor del af mit liv. Det magter jeg ikke mere, men jeg har arbejdet på deltid i perioder. Jeg har på nedsat niveau kunnet fastholde de fleste af mine interesser - bl.a. golf, cykling og løb - og nye er kommet til bl.a. foto i naturen, der giver mig en utrolig ro og nydelse.
Siden 2008 har min nærmeste familie fået en langt vigtigere prioritet i mit liv og vi har opnået mange fantastiske oplevelser sammen. Jeg håber, at mange flere vil sige ja til at være organdonor for dermed eventuelt at kunne hjælpe andre.
