Sanne Støjko Jensen
Jeg har aldrig kendt til andet end at være hjertetransplanteret. Jeg fik et nyt hjerte da jeg var tre år og er vokset op med det. Jeg har levet et helt almindeligt liv og har haft en barndom, ungdom og nu et voksenliv på lige fod med mine jævnaldrende. Det har kun været muligt, fordi der var nogen, der havde taget stilling til organdonation.
Da jeg blev født i 1994 var jeg en helt almindelig og sund baby, men der gik ikke andet end tre måneder før jeg pludselig blev syg. Da jeg ikke ville spise og kastede op tog mine forældre mig med til vagtlægen, hvor de kunne konstatere at jeg var syg. Mit hjerte var for stort, min lever var også forstørret og der var vand på lungerne. Jeg blev hasteindlagt på sygehuset, hvor hjertelægerne kunne se at jeg havde en svag pumpeeffekt på grund af en hjertemuskelsygdom. Jeg lå en måned på intensiv indtil jeg var blevet stabiliseret.
Jeg var stabil indtil august 1997, hvor jeg fik hjertesvigt. Her blev transplantation nævnt for første gang fordi min pumpeeffekt kun var på 10 %. Mine forældre håbede på en forbedring, men den 2. januar 1998 gik det ikke længere. Jeg blev skrevet på venteliste til et nyt hjerte. Vi kørte hjem og ventede på at der forhåbentligt ville komme et hjerte i tide.
Telefonen ringede en måned efter og der var et donorhjerte klar. Transplantation gik godt og jeg kom hurtigt hjem igen. Siden den dag har jeg kunne leve et helt almindeligt og aktivt liv. Jeg har på ingen måde været påvirket af transplantationen. I dag læser jeg på universitet, dyrker sport og alt hvad der ellers hører til et liv som studerende og som ung voksen.
Jeg vil gerne dele min historie for at vise andre at organdonation gør en forskel. Jeg går ikke og tænker over at jeg er transplanteret til hverdag, faktisk sjældent, for det fylder ikke i mit liv og hvorfor skulle det også det? Jeg lever mit liv på bedste vis ligesom alle andre og det er jo det der er meningen med organdonation, at man giver livet videre.
Jeg vil meget gerne komme ud og fortælle min historie, for alle, også unge, og vise at organdonation gør en forskel. Jeg vil gerne tage en snak om organdonation og om hvor vigtigt det er, at man har taget stilling og har snakket med sin familie om det. Det er aldrig for sent og det er vigtigt at tage snakken, uanset hvor ung eller gammel man er.
