Ingolf Christensen
Jeg har doneret min ene nyre til min kone. Vi har det begge to rigtig godt i dag.
I januar 2003 fik min kone Dorte konstateret Goodpastures Syndrom, som er en sjælden og alvorlig nyresygdom. I løbet af to uger var hendes nyrefunktion fuldstændig forsvundet. Nu kom det store spørgsmål for mig. Skulle jeg, ville jeg, turde jeg aflevere min ene nyre til min kone?
Jeg havde været bloddonor i mange år og var også tilmeldt som organdonor. Alligevel var der mange tanker, der skulle vendes nu, hvor det var en helt håndgribelig situation, og ikke bare en snak om holdninger. Som organdonor skal man gøre sig mange både etiske- og moralske overvejelser. Det er også godt at være i rigtig god fysisk form til operationen.
Jeg var ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at jeg var parat til at donere min ene nyre. Dog er situationen, hvor man tænker på sig selv som levende donor langt fra den beslutning, der lå bag at melde sig som organdonor. Jeg donere min ene nyre til Dorte i september 2004. Jeg kom hurtigt til kræfter igen efter operationen, og jeg har stort set arbejdet under hele min kones sygdomsforløb. I dag arbejder jeg stadig og er aktiv inden for folkeoplysning om organdonation.
Jeg fortæller gerne om mine erfaringer som pårørende til en alvorlig syg, og om det at være organdonor for min kone. Jeg vil også gerne dele mine erfaringer om, hvordan vi håndterede tiden efter transplantationen.