Sead Sainoski
Jeg har været gennem to vellykkede transplantationer i 1991 og i 1994. Senest i 2008 lykkedes transplantationen desværre ikke, og jeg var indlagt i tre måneder på Rigshospitalet. Det var en hård periode, hvor jeg var ved at miste livet tre gange.
Mit liv har budt på mange op- og nedture. Jeg tager en dag af gangen og lever livet så normalt jeg kan.
I dag er min hverdag præget af min dialysebehandling. Jeg får renset mit blod fire gange om ugen i fem timer ad gangen plus ca. en time med forberedelse og afslutning. Jeg er en af de mange danskere, der står på venteliste til en ny nyre.
Jeg holder foredrag, hvor jeg fortæller om hvordan det er at leve med dialyse, og hvordan det er at leve med en ny nyre. Jeg tager også ud til familier, der har en, som skal i dialyse, og taler med dem om, hvordan man kan leve videre på en god måde.