Kenneth Pedersen

Min historie som transplanteret starter nok tilbage i 1994, hvor jeg fik konstateret leverbetændelse af den slags, hvor det var mit immunforsvar, der angreb leverceller. Dette kunne heldigvis holdes i skak med medicinsk behandling, og de næste mange år levede jeg et helt normalt liv med 3-4 kontrolbesøg på hospitalet om året og uden at mærke noget til sygdommen.

Én ulykke kommer sjældent alene

I 2016 viste en skanning, at det så ud til, at der var tilstødt andre problemer, og jeg blev henvist til Rigshospitalet for udredning. Her blev det konstateret, at jeg ud over leverbetændelse også havde en sygdom i galdevejene. Jeg fik samtidig at vide, at jeg nok kunne se frem mod en levertransplantation en gang i fremtiden. Den fremtid kom så for mig i 2020. Der var kommet flere og flere komplikationer til, det tog længere og længere tid for mig at cykle på arbejde og jeg blev forpustet af at gå op ad trapper. Så da jeg i starten af 2020 fik tilbudt at blive undersøgt med henblik på at blive skrevet op til transplantation, sagde jeg ja tak. Allerede sommeren 2020 var der et match med en donorlever og transplantationen gik fint.  

Har nu et normalt liv

Jeg synes, jeg har været både heldig og privilegeret. På trods af et langt sygdomsforløb har jeg langt det meste af tiden kunne leve et normalt liv med familien og passe et arbejde. Da min lever så ikke kunne fungere mere var det muligt at blive transplanteret og komme tilbage til at leve et næsten normalt liv. Jeg er meget taknemmelig for, at transplantation har været muligt for mig, og vil meget gerne hjælpe med at fortælle min historie, så folk kan se og høre, hvordan organdonation kan hjælpe til, at nogen kan leve videre.