Tilbageblik på Årsmøde 2024

110 læger og sygeplejersker deltog i DCO's årsmøde 2024, hvor vi bl.a. satte fokus på donation efter cirkulatorisk død (DCD), kvalitetsudvikling, kommunikation med pårørende og levertransplantation. Tak til alle der deltog – og ikke mindst tak for jeres engagement.

Programmet fra 2024

Se programmet fra Årsmøde 2024


Præsentationer fra 2024

Onsdag den 17. januar 

Udvalgte nøgletal for 2023 og prioriteringer i 2024

Ved Helle Haubro Andersen, centerleder i Dansk Center for Organdonation.

Helle Haubro Andersen præsenterede nøgletal for donation og transplantation i 2023. Derudover fortalte hun om Dansk Center for Organdonations primære fokusområder i 2024.

 

Download præsentationen

Donation efter cirkulatorisk død (DCD)

Oplægsholdere

  • Anne Marie Michelsen og Diana Lundsgaard, udviklingssygeplejerske og kommunikationsmedarbejder i Dansk Center for Organdonation
  • Marie-Louise Mikkelsen, Sundhedsstyrelsen 
  • Niels Agerlin, overlæge og neurokirurg og Rune Damgaard Nielsen, afdelingslæge, anæstesiolog, Rigshospitalet 
  • DCD-specialistteam, Odense Universitetshospital
  • Anna Keller, urinvejskirurgi, lektor, ph.d., Aarhus Universitetshospital

 

Indledningsvist blev der sat fokus på de nationale indsatser for at sikre en god og sikker implementering af DCD på universitetshospitalerne i Danmark.

Læger fra Rigshospitalet fortalte derefter om, hvordan de i praksis forbereder sig på at kunne håndtere DCD-forløb. Forberedelsen består bl.a. i studiebesøg i udlandet, simulationstræning og samtaletræning. 


OUHs DCD-specialistteam delte erfaringer fra de første DCD-forløb, inden punktet blev rundet af med et oplæg om organernes kvalitet efter donation efter cirkulatorisk død.  


Oplægsholdernes præsentationer kan downloades her:

 

Kvalitetsudvikling

Oplægsholdere

  • Søren Valgreen Knudsen, læge, sociolog, ph.d., Socialmedicinsk
    Enhed, AAUH. Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning, AAU
  • Ane Blom, cand.scient.soc., specialkonsulent, DEFACTUM
  • Simone Chemnitz, intensivsygeplejerske, AAUH, DCO (video)
  • Niels Agerlin, overlæge, neurokirurg, RH, DCO

 

Hvordan arbejder vi med kvalitet i sundhedsvæsenet? Det spørgsmål var afsættet i Søren Valgreen Knudsens oplæg. Ane Blom fra konsulenthuset Defactum tog over og kom med metoder og værktøjer til praksisnær kvalitetsudvikling. Afslutningsvis var der eksempler fra praksis på, hvordan man konkret kan arbejde med kvalitetsudvikling i forbindelse med organdonation.  

 

Oplægsholdernes præsentationer kan downloades her:

 

Yderligere inspiration til kvalitetsudvikling på organdonationsområdet

Hvis du har brug for yderligere inspiration i forhold til kvalitetsudvikling på organdonationsområdet, kan du måske finde det i håndbog for implementering af best practice i organdonation. Håndbogen kan benyttes som et opslagsværk og indeholder værktøjer, metoder og eksempler fra praksis.

Torsdag den 18. januar 

Kommunikation med pårørende – det informerede samtykke

Oplægsholdere 

  • Helle Haubro Andersen, centerleder DCO
  • Louise Skriver Jønsson, psykolog, specialist og supervisor i klinisk
    psykologi og psykotraumatologi
  • Jacob Birkler, etiker, ph.d., forhenværende formand for Det Etiske Råd 

 

I relation til det informerede samtykke identificerede vi ud fra en juridisk vinkel, hvad der generelt definerer det informerede samtykke, og hvilke krav der er, når man skal afgive samtykke. Oplægget berørte dernæst hvilke pårørende, der kan afgive samtykke og hvilken information, de som minimum skal have for at kunne give det. Med den viden blev der sat fokus på krisekommunikation med de pårørende. Hvilke informationer kan de pårørende tage ind og forstå, når de er i krise? Og hvilke krav stiller det så til kommunikationen med de pårørende om organdonation? 

 

Som indledning til det kliniske aspekt af det informerede samtykke introducerede Jacob Birkler til centrale begreber i etik, og han præsenterede en metode til at håndtere etiske udfordringer i sundhedsprofessionelle sammenhænge. Med afsæt i to cases blev der reflekteret over kliniske aspekter i relation til det informerede samtykke. Der blev sat fokus på, hvad der særligt er udfordrende, samt hvordan vi kan håndtere det, og forstå hinandens ståsted i etiske dilemmaer.

 

Oplægsholdernes præsentationer og cases kan downloades her:

Levertransplantation – et liv til forskel

Oplægsholdere

  • Nicolai Schultz, overlæge, transplantationskirurg på Rigshospitalet
  • Frederik Falkenberg, levertransplanteret

 

Under overskriften 'Når leveren svigter' fortalte Nicolai Schultz om leversvigt, udredning, transplantation og tiden derefter. Frederik Falkenberg fortalte om sin personlige oplevelse med både at vente på og blive transplanteret med en ny lever. En transplantation der kun blev en realitet takket været en donor og dennes familie.

 

Se eller gense videointerviewet med Nicolai Schultz ved at trykke på billedet.