Neurologisk afdeling

Neurologer kan gøre en stor forskel i den fælles indsats for at opretholde muligheden for organdonation i alle relevante tilfælde. Vi har samlet materialer, som kan være relevante for dine opgaver som neurolog i forbindelse med organdonationsforløb.

National Guideline for Organdonation

National Guideline for Organdonation er et praktisk hjælpeværktøj til læger og sygeplejersker til brug i organdonationsforløb. I National Guideline er alle dokumenter og vejledninger samlet et sted.

National Guideline kan også downloades som app. Appen hedder 'Organdonation'.

Kurser 

Dansk Center for Organdonation tilbyder to kurser, som kan være relevante for dine opgaver som neurolog i forbindelse med organdonationsforløb:

 

Grundkursus i organdonation for Neurologer
Kurset giver dig viden om, hvilke patienter, der er potentielle organdonorer, hjernedødskriteriet kommunikation med pårørende, juridiske aspekter og etiske overvejelser.

 

EDHEP - kommunikation med pårørende 

EDHEP er et uddannelsestilbud til læger og sygeplejersker, som ønsker teoretisk og praktisk træning i kommunikation med pårørende om hjernedød og organdonation. 

Undervisnings-materialer

Vi har forskellige undervisningsmaterialer om organdonation, som enten kan benyttes til undervisning eller selvstudie.

Materialerne indeholder bl.a.:

  • En PowerPoint præsentation om donordetektion
  • 'Vejledning i kommunikation med pårørende om hjernedød og organdonation' om samtalerne med de pårørende på intensivafdelingen
  • En kort film, hvor den kliniske hjernedødsundersøgelse bliver gennemgået 

Donationsansvarlig læge på neurologisk afdeling

På alle neurologiske afdelinger er der udpeget en donationsansvarlig læge, der arbejder ud fra en national funktionsbeskrivelse. Den donationsansvarlige læge på neurologisk afdeling skal være med til at sikre kvaliteten i arbejdet med organdonation.

 

Som donationsansvarlig læge på neurologisk afdeling indgår du i et netværk med Dansk Center for Organdonation, de donationsansvarlige nøglepersoner på hospitalets intensivafdelinger og akutmodtagelsens ressourceperson for organdonation. I dette netværk sættes der fokus på arbejdet med organdonation på tværs af hospitalet bl.a. på de årlige hospitalsmøder og på Dansk Center for Organdonations Årsmøde.

 

Læs mere i funktionsbeskrivelsen for donationsansvarlige læger på neurologisk afdelinger