Find inspiration til jeres arrangement

Her finder I idéer til, hvordan I kan markere Organdonationsdagen lokalt – på hospitalet, digitalt eller sammen med lokale aktører. Formålet er at skabe opmærksomhed om organdonation og få flere til at tage stilling og tale med deres nærmeste.

Sæt en stand op

En stand i hospitalets forhal, til et lokalt arrangement, i et indkøbscenter eller et andet sted med mange mennesker kan sætte fokus på organdonation

Stand med forskelligt oplysningsmateriale om organdonation

Lav et opslag eller en video til sociale medier

I kan - evt. i samarbejde med kommunikationsafdelingen - lave et opslag eller en video om organdonation til hospitalets sociale medier. Det er en effektiv måde at nå ud til mange med budskabet om at 'Tage snakken'. 

Eksempel på opslag på SoMe

Tag ud af huset

Tag ud til fx skoler, foreninger, biblioteker eller lokale arrangementer og fortæl om organdonation.

En flok med røde organ-veste i gadebilledet

Inviter indenfor

Inviter offentligheden indenfor til åbent hus, oplæg eller rundvisning i relevante rammer, hvor det er muligt lokalt.

Læger og besøgende på hospitalsstue

Inviter hospitalspræsten

Inviter hospitalspræsten til at deltage i en temaeftermiddag, hvor temaet eventuelt kan være markering af døden eller afskeden. Hospitalspræsten kan give andre vinkler og andre betragtninger på arbejdet med pårørende.

Quiz dine kolleger

Brug en quiz som en let måde at sætte organdonation på dagsordenen blandt kolleger.
Vi har udarbejdet en 'Tip en 13'er til henholdsvis intensiv-, neurologiske- og akutafdelinger.

Quiz om organdonation

Undervis dine kolleger

Vil I bruge Organdonationsdagen (uge 41) til faglig opmærksomhed i afdelingen, kan I finde undervisningsmaterialer og quizzer på siden ‘Undervisning og quizzer’

To læger/sygeplejersker på hospital