Vejledninger og checklister

Der er udarbejdet nationale vejledninger og checklister til brug ved donation efter cirkulatorisk død. Disse skal i første omgang kun anvendes på Rigshospitalet og universitetshospitalerne i Odense, Aarhus og Aalborg.

Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død

Sundhedsstyrelsens Nationale anbefalinger for donation efter cirkutatorisk død (DCD) danner grundlag for implementeringen af DCD i Danmark. 

Donation efter Cirkulatorisk Død - vejledning til intensivpersonale

I regi af Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) er der udarbejdet en vejledning, som henvender sig til intensivpersonalet på de universitetshospitaler, hvor donation efter cirkulatorisk død (DCD) er en mulighed. Vejledningen har til formål at sikre en national ensartet høj faglig kvalitet. Den er udformet inden for de rammer, der er angivet i de nationale anbefalinger for DCD, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen i marts 2023.

Checkliste til konstatering af død 

Når lægerne skal konstatere om døden er indtrådt i forbindelse med donation efter cirkulatorisk død skal der foretages en klinisk undersøgelse. Undersøgelsen skal foretages af en speciallæge i anæstesiologi, og til diagnosticeringen er der i regi af Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS) udarbejdet en checkliste til konstatering af cirkulatorisk død.

 

Checklisten bliver først relevant, når de hospitaler, som indledningsvist kan implementere DCD (AAUH, AUH, OUH, RH), begynder at gennemføre de første forløb. Den er også kun til brug for det ekspertteam, som deltager i DCD-processen. Når det er aktuelt placeres checklisten på DNKSs hjemmeside, hvorfra den kan printes og udfyldes.