Donation efter Cirkulatorisk Død (DCD)
i 2025
Implementeringen af DCD styrker organdonationsindsatsen i Danmark. Det bidrager til, at flere alvorligt syge patienter kan blive transplanteret med et nyt organ, og giver samtidig mulighed for at efterkomme flere danskeres ønske om at donere efter deres død.
Hør donationsansvarlig læge Preben Sørensen forklare baggrunden for donation efter cirkulatorisk død og betydningen for organdonationsområdet.
Forudsætninger for organdonation efter cirkulatorisk død
Uanset om der er tale om organdonation efter hjernedød eller efter
cirkulatorisk død, er det en forudsætning, at man:
- Dør af en stor skade i hjernen
- Er i respirator
- Er indlagt på hospitalet på intensivafdelingen
Op til dødens konstatering har læger og sygeplejersker gjort alt, hvad de kan for at redde patientens liv, men trods behandlingen har det ikke været muligt, og patienten dør. Først herefter kan organdonation blive en mulighed.
Herunder kan du se mere om, hvad DCD er, hvordan det adskiller sig fra donation efter hjernedød og hvordan afskeden med de pårørende forløber