Grundkursus i Organdonation for Neurologer

Neurologer kan gøre en stor forskel for at identificere potentielle organdonorer blandt de neurologiske patienter. Kurset giver dig viden om, hvilke patienter, der er potentielle organdonorer, hjernedødskriteriet kommunikation med pårørende, juridiske aspekter og etiske overvejelser.

Tid, sted og tilmelding 

Dato: 3. april 2025 
Sted: Horisont Hotel og Konference, Aarhus 

Danmarkskort

Målgruppe

For dig, der er HU-læge eller speciallæge i neurologi og f.eks. er på neurologisk sengeafsnit, apopleksiafsnit, i vaskulært team, i akut neurologiske afdelinger eller i FAM. Har du bagvagtsfunktion eller er tilsynsgående på intensivafdelingen, vil kurset også være relevant. 

Kurset giver:

  • kompetencer til at kunne indgå i et organdonationsforløb
  • gennemgang af hjernedødskriteriet
  • grundlæggende kendskab til procedurer
  • kendskab til kommunikation med pårørende til potentielle donorer, som endnu ikke er indlagt på intensiv
  • viden om juridiske aspekter ved organdonation
  • mulighed for øget bevidsthed om etiske spørgsmål i forbindelse med organdonation
  • viden om, hvilke patienter der er mulige organdonorer og hvor disse patienter kan identificeres

Varighed

Kurset varer en dag fra kl. 9.30-16.00