Donation efter
Husk at vælge rette forløb

1. Er patienten potentiel donor?

Få viden om, hvornår patienten kan betegnes som potentiel donor

Opfylder patienten følgende to kriterier?

1) Patienten har en svær og dødelig hjerneskade?

For at være potentiel organdonor skal patienten have en svær og dødelig hjerneskade. - Dette vurderes af en neurokirurg eller neurolog.

 

Den dødelige hjerneskade kan være opstået som følge af f.eks.:

  • Hjerneblødning
  • Hovedtraume
  • Infektion i centralnervesystemet
  • Hjernesvulst
  • Hjertestop
  • Hængning
  • Drukning
  • Kvælning
  • Hjernestammelæsion
  • Lungeemboli
  • Forgiftning
2) Alle behandlingsmuligheder med henblik på overlevelse er udtømte

Der er ikke længere udsigt til helbredelse eller bedring af patientens tilstand.

Patientens tilstand fører til døden. 

I bevarer muligheden for organdonation

Når der ikke er behandlingsmuligheder med henblik på overlevelse, og patienten risikerer at dø af sin hjerneskade, bør I undersøge overflytning til intensiv for at bevare muligheden for organdonation.

 

Når I tænker organdonation tidligt kan det i sidste ende gøre en stor forskel for en eller flere patienter på venteliste. Samtidig kan det være et ønske fra patienten selv eller de pårørende. 

 

I akutmodtagelsen bevarer i muligheden ved at de rette patienter bliver overført til intensivafdelingen.

Vær opmærksom på
Hjerne 1 01

Overvej altid organdonation inden overgang til lindrende behandling og pleje af døende patienter med omfattende skader i hjernen.

Person I Respirator 01

For at organdonation kan blive en mulighed, er det afgørende, at patienten overflyttes til et intensivafsnit.

Baggrundsmaterialer

Hvornår skal transplantationscentret kontaktes?

Læs mere om hvornår og hvordan I kontakter transplantationscentret