Donation efter
Husk at vælge rette forløb

3. Assistance fra udrykningssygeplejersken

Højt specialiserede intensivsygeplejersker yder faglig støtte i organdonationsforløbene i hele landet

Det er Best Practice, at der deltager en udrykningssygeplejerske i alle organdonationsforløb. 

sygeplejerske

Faglig støtte fra udrykningssygeplejersken sikrer kvaliteten 

Da de fleste intensivafdelinger sjældent har donationsforløb, kan det være svært at vedligeholde kompetencer til at varetage de opgaver, som knytter sig specifikt til et donationsforløb.

 

For at kunne sikre en ensartet, høj faglig kvalitet i pleje og behandling i donationsforløb samt i omsorgen for de pårørende er udrykningsfunktionen etableret.  

Hvornår skal udrykningssygeplejersken komme?

  • Når transplantationscentret har vurderet, at patienten umiddelbart er medicinsk egnet som donor.
  • Når transplantationscentret har undersøgt, at der ikke er nedlagt forbud i Organdonorregistret.
  • Når patienten begynder at vise kliniske tegn på at være incarcereret  (pt. er reaktionsløs, lysstive (middel)dilaterede pupiller samt fravær af egen respiration).

 

Behov for støtte tidligere i forløbet?

Et udkald kan ved helt særlige grunde være nødvendigt inden alle betingelserne er opfyldte.

Tal med transplantationskoordinatoren, hvis afsnittet har behov for støtte tidligere i forløbet.

 

Husk at være i god tid, så udrykningssygeplejersken kan nå at komme

Det er vigtigt at være på forkant med overvejelser omkring, hvornår udrykningssygeplejersken skal ankomme, så den tid, der er forbundet med at tage et udkald samt transport til afsnittet, tages i betragtning.

Hvad kan udrykningssygeplejersken bidrage med?

Specialviden og overblik

  • bidrager med specialviden og erfaring indenfor de opgaver, som særligt knytter sig til et organdonationsforløb  
  • kan være et skridt foran i forløbet og identificere og imødegå eventuelle udfordringer, der kan få betydning for såvel kvaliteten af donationsforløbet som for dets gennemførelse 

 

Erfaring med donors ændrede patofysiologi

  • har med afsæt i praktisk samt teoretisk viden og erfaring særlige kompetencer i at analysere vigtige ændringer hos den potentielle donor 
  • kan redegøre for relevante behandlingstiltag med afsæt i den ændrede fysiologi, der er hos donor 
  • har indsigt i, at den ændrede patofysiologi kan betyde, at der skal anvendes andre præparater end vanligt, og at kendte præparater kan have en anden virkning 

 

Træning i samtaler om organdonation

  • har kendskab til eksisterende viden om omsorgen for donorpårørende 
  • kan indgå i såvel formelle som uformelle samtaler med de pårørende 

 

Hvorfor er det Best Practice, at der deltager en udrykningssygeplejerske?

For de fleste intensivafdelinger kan der være langt imellem organdonationsforløb, og derfor kan det uanset anciennitet eller ansættelsessted være svært at opnå erfaring til at varetage de opgaver, som knytter sig specifikt til et donationsforløb. 

 

Det er et anderledes afskedsforløb for personale og pårørende

Et organdonationsforløb adskiller sig også på flere parametre fra de vanlige afslutningsforløb på intensivafdelingen: Forløbet rummer både et afskedsforløb for de pårørende samt en intensiveret donorpleje og -behandling for personalet.

 

Donorerne har en uvant patofysiologi, ligesom deres klinik kan være ustabil og dynamisk.

 

For at kunne sikre en ensartet, høj faglig kvalitet i pleje og behandling i donationsforløb samt i omsorgen for de pårørende er det derfor Best Practice, at der deltager en udrykningssygeplejerske i alle forløb.   

Udrykningssygeplejersken er en erfaren specialuddannet intensivsygeplejerske fra et af de neurointensive afsnit og har særlige kompetencer inden for organdonation.

Assistancen er gratis for afdelingen.

En læge og en sygepl. behandler en intensivpatient
Baggrundsmaterialer

Klik her og læs mere information om udrykningssygeplejersken og udrykningsfunktionen.

Best practice for samtaler med de pårørende

For at organdonation kan blive en mulighed, skal der være samtykke fra patienten og/eller de pårørende - hent viden og vejledning til samtalen med de pårørende om organdonation.

ikon med donorkort