- NG 2.0
- Intensivafsnittet
- Steps for intensiv
- 1. Er patienten potentiel donor?
1. Er patienten potentiel donor?

Tjek, om patienten opfylder følgende tre kriterier?
Se her, om patienten opfylder kriterierne for at være en potentiel donor, som du skal ringe til transplantationscentret om.
- Hjerneblødning
- Hovedtraume
- Infektion i centralnervesystemet
- Hjernesvulst
- Hjertestop
- Hængning
- Drukning
- Kvælning
- Hjernestammelæsion
- Lungeemboli
- Forgiftning
Vær opmærksom på progression af coma og aftagende hjernestammereflekser
I din vurdering af omfanget af patientens hjerneskade skal du være opmærksom på progression af coma og aftagende hjernestammereflekser.
Hold øje med:
- pupilrefleks og -størrelse
- cilie- og corneareflekser,
- hosterefleks og smertereaktioner.
Patienten er intuberet og tilkoblet respirator.
For at organdonation kan blive en mulighed, er det afgørende, at patienten forbliver intuberet, og almen intensiv terapi opretholdes.
Dette gælder indtil der foreligger samtykke til organdonation, og eventuel donorterapi dermed kan påbegyndes.
Der er ikke længere udsigt til helbredelse eller bedring af patientens tilstand.
Patientens tilstand fører til døden.
Lovgivning, som kan hindre organdonation?
Afklar om politiet har indvendinger mod organudtagning
Hvis dødsfaldet kan skyldes et strafbart forhold som eksempelvis et ulykkestilfælde, skal dødsfaldet altid indberettes til politiet.
I nogle tilfælde kan der være behov for retslægeligt ligsyn (medicolegalt ligsyn).
Det udelukker sjældent muligheden for organdonation.
Hvis dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, skal I indberette det til politiet.
Fremgangsmåde
- Kontakt vagthavende ved politiet, når beslutningen om at afslutte behandling med henblik på overlevelse er truffet.
- Informér om det snarligt forventede dødsfald.
- Informér om, at der er mulighed for, at patienten kan blive organdonor, og der forespørges om tilladelse fra politiet til at gå videre med at afklare dette.
Hvis politiet nedlægger forbud
Hvis politiet umiddelbart nedlægger forbud mod organdonation, bør lægen spørge ind til, om beslutningen er truffet i samråd mellem vagtchefen og den vagthavende retsmediciner.
Det er den vagthavende retsmediciner, der kan vurdere, om dødsårsag og -hændelse i det givne tilfælde kan afdækkes, selvom organdonation gennemføres.
Der kan være behov for grundig dialog, da vagtholdet ved politiet meget sjældent har erfaring med disse situationer.
Der nedlægges kun forbud i de situationer, hvor der ikke kan sikres afklaring af evt. strafbare forhold.
Fysisk undersøgelse, blodprøver, organvurderinger og evt. biopsier i retsligt øjemed kan gennemføres, selvom der skal være organdonation, ligesom begrænset tilladelse til organudtagning kan være en mulighed.
Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop for borgere over 60 år
Undersøg i journalsystemet om patienten over 60 år har registreret fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop.
Er det tilfældet, vil organdonation ikke kunne gennemføres, hvis patienten får hjertestop inden døden er diagnosticeret.
Behandlings- og livstestamente
Indtil 1. januar 2019 kunne man oprette et livstestamente. Disse testamenter vil fortsat være gældende i dag.
Forhindrer ikke behandling med henblik på organdonation
Behandlings- og livstestamente forhindrer ikke, at behandling med henblik på organdonation opretholdes, da formålet med behandling med henblik på organdonation ikke er livsforlængelse.
I et behandlings- eller livstestamente kan en habil patient, der er fyldt 18 år, på forhånd tilkendegive, at vedkommende ikke ønsker livsforlængende behandling i visse nærmere fastsatte situationer.
Testamentet træder først i kraft, hvis patienten bliver vurderet varigt inhabil af en læge. Patientens varige inhabilitet er altså en forudsætning for, at testamentet kan træde i kraft.
Kontakt transplantationscentret
