- NG 2.0
- Akutafsnittet
- Steps for akut
- 3. Overflyt patienten til intensiv
Overflyt patienten til intensiv
Overflyt patienten til intensiv med henblik på at bevare muligheden for organdonation, når følgende kriterier er opfyldt
- Patienten har en svær og dødelig hjerneskade
- Alle behandlingsmuligheder med henblik på overlevelse er udtømte
- Patienten har ikke nedlagt forbud mod organdonation i Organdonorregistret
- Når transplantationscentret umiddelbart har vurderet patienten egnet som organdonor
Undgå at tage organdonation op med de pårørende på nuværende tidspunkt
Samtalen om organdonation skal ske senere på intensivafdelingen.
På intensivafsnittet vurderes patientens situation.
Er der ikke mulighed for behandling med henblik på overlevelse, drøfter personalet på intensiv spørgsmålet om organdonation med de pårørende, når tiden og rammerne er til det.
Det er derfor vigtigt, at samtalen om organdonation ikke tages i akutmodtagelsen.
Det er nok at informere de pårørende om overflytningen til intensiv uden at nævne muligheden for organdonation. Det er for tidligt.
Det kan for de pårørende, som blot forsøger at skabe overblik, opleves meget voldsomt, og som om at det går for stærkt, ligesom det også kan opleves som en skuffelse for nogle pårørende, hvis det senere i forløbet viser sig, at organdonation ikke er en mulighed.
Erfaringsmæssigt er det nok for de pårørende at på at vide hvor patienten er eller flyttes hen.
En mulig formulering om overflytningen kan være:
"Situationen er meget alvorlig. XX bliver flyttet til intensiv, for at der kan blive gjort alt, hvad man kan for patienten”
Hvis organdonation bliver en mulighed taler personalet på intensivafsnittet med de pårørende om det. Personalet på intensivafdelingen har både særlig viden om hvornår samtalen om organdonation skal tages med de med de pårørende og indgående kendskab til hele organdonationsforløbet. Det vil sikre tilstedeværelsen af den faglige specialviden, der kræves, for at give de pårørende de bedste forudsætninger for at forstå situationen, og dermed at træffe en velfunderet beslutning.
Derfor er det vigtigt, at samtalen om organdonation ikke tages i akutmodtagelsen.
En særlig samtale, der kræver tid og ro
Hvad skal vi sige til de pårørende?
Når du tænker organdonation tidligt kan det i sidste ende gøre en stor forskel for en eller flere patienter på venteliste.
I akutmodtagelsen betyder det, at de rette patienter overføres til intensivafdelingen.
Organdonation starter dér, hvor patientens videre forløb overvejes.
Derfor er din rolle i akutmodtagelsen afgørende.
Husk at de pårørende endnu ikke skal inddrages i overvejelser omkring organdonation.
Det er alt for tidligt. For patienten - og for de pårørende.
Materialer