Et liv i fuld fart – og et chok ud af det blå

"Det kom som et chok. Jeg havde aldrig været syg – aldrig været i kontakt med sundhedsvæsenet. Jeg arbejdede meget, trænede, løb ture. Jeg kunne slet ikke få det til at passe."

Ventetiden – et konstant beredskab

Morten blev hurtigt sat på venteliste til transplantation. Selvom han ikke følte sig syg, vidste han, at tiden arbejdede imod ham. Ventetiden varede et helt år – og det mentale pres var stort.

"Du har telefonen ved hånden døgnet rundt. Man bliver hele tiden mindet om, at man venter på noget livsforandrende."

Endelig kom det livsvigtige opkald. Morten blev gjort klar til operation – men transplantationen blev aflyst, fordi leveren var beskadiget. Det var en hård besked at få, når man mentalt har forberedt sig på en livsvigtig operation. Kort tid efter ringede telefonen igen, og denne gang kunne transplantationen gennemføres.

To transplantationer på én måned

Transplantation gik godt – i starten. Morten var hurtigt oppe at gå, men få dage senere begyndte der at opstå forskellige komplikationer, og lægerne vurderede, at det var nødvendigt at retransplantere Morten.  

"Da jeg fik at vide, at jeg skulle retransplanteres igen, tænkte jeg: det her overlever jeg ikke. Jeg var helt færdig – både fysisk og mentalt. Men man gør det jo. Man følger bare med."

Den anden transplantation lykkedes. Men det krævede stort fysisk og mentalt overskud at komme igennem.

En benhård vej tilbage

Da Morten blev udskrevet efter 42 dages indlæggelse, vejede han 61 kilo og kunne knap gå en tur rundt om huset uden at måtte sove bagefter. Alligevel satte han sig mål og lagde en plan for at genopbygge sin krop og hverdag.

"Jeg havde en struktur. Først fem minutter på cyklen. Så ti. Jeg lagde hele tiden lidt til. Det var min måde at finde vej tilbage på."

Et forandret liv – med taknemmelighed og perspektiv

I dag er Morten tilbage i arbejdslivet, dyrker sine interesser og har genoptaget gamle hobbyer. Men livet er forandret.

"Jeg tror ikke, man kommer ud på den anden side som den samme. Man bliver forandret af at være så tæt på ikke at overleve."

Morten har stor respekt for sundhedsvæsenets professionalisme – og for den gave, organdonation er.

"Organdonation er en særlig gave. Og når man oplever, hvor dygtige og engagerede sundhedspersonerne er – så ved man, at den gave bliver passet godt på og brugt til at gøre en forskel.”

Et budskab til os alle

Mortens oplevelse har lært ham, at organdonation ikke kun er noget, der rammer "de andre". Det kan ramme alle – også dem, der føler sig raske og stærke.

"Jeg havde selv en fordom om, at levertransplantation handlede om alkoholikere. Men det kan ske for hvem som helst. Det er så vigtigt, at vi tager stilling, for vi har brug for hinanden."

Morten bærer i dag sin taknemmelighed med sig – ikke som noget, han taler om hver dag, men som en stille drivkraft.

"Nogle gange når jeg tager ud og løber eller ned og træner, så tænker jeg jo: jeg skal holde den her krop i live så længe som muligt – i respekt for den gave, jeg har fået."